Fra Biblebb.com
Uddrag af bogen: "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES"
Af John MacArthur.
(Hent som pdf-fil her)
Feminist bevægelsen i det tyvende århundrede har angrebet kvindens traditionelt kristne værdi voldsomt. Resultatet er blevet en revolution i hele Europa, ja i hele verden. Hvor kvinden traditionelt opfyldte rollen som hustru og moder og opnåede sin største glæde og fuldendelse i det, har mange kvinder i dag forladt hjemmet for at få løn og mere prestige i et arbejde udenfor hjemmet.
Traditionel kønsmoral har givet rum for en promiskuitet, hvor kvinden ofte har rollen som den angribende part. Venlige, blide kvinder er blevet selvhævdende og fjendtlige, frimodigt krævende deres ”ret”. Separation og skilsmisse, hvor kvinder hyppigt tager initiativet, breder sig voldsomt.
Hvis den verdslige feminisme ikke har givet forvirring nok for kvinderne i dag, er der en hurtigt voksende gruppe, der kalder sig ”Bibelske feminister”. Denne bevægelse, der inkluderer både mænd og kvinder, er af forskellig teologisk observans. Den gør sig til talsmand for næsten det samme som den verdslige bevægelse, men søger at finde sin berettigelse i Skriften.
Hvad siger Bibelen?
Som kristne må vi undersøge Skriften nøje, kende Guds vilje og adlyde den. Vi tror på autoriteten og ufejlbarligheden i Guds Ord. Vi er overbeviste om, at Ordet har et klart budskab til kvinderne i dag. Kun Bibelen kan give en fuld løsning på det kaos og den forvirring, den moderne kvinde er udsat for i dag.
Det gamle testamente og kvinden.
I skabelsen 1. Mosebog kap. 1,27 finder vi Guds første ord om mand og kvinde. De er begge skabt i Guds billede. Den ene har ikke modtaget mere af Guds billede end den anden. Bibelen begynder med lighed mellem kønnene. Som personer, som mennesker, som åndelige skabninger stående foran Gud er mænd og kvinder absolut lige.
Trods denne lighed er der i 1. Mos. 2 et mere detaljeret udsagn om skabelsen af de to individer, som viser en forskel i det gudgivne ansvar. Gud skabte dem ikke på samme tid. Han skabte Adam først og siden Eva som en hjælper for Adam. Selvom Eva var Adams lige, var hendes rolle at underordne sig ham. Ordet ”hjælper” står her i en meget positiv betydning. Ordet bliver brugt om Gud selv som Israels hjælper (5. Mos. 33,7; Sal. 33,20). Det beskriver et forhold, hvor én tjener en anden.
Eva blev listigt forført i Edens Have. I stedet for at søge Adams råd og lederskab spiste hun af den forbudte frugt og ledte derefter sin mand i synd (1. Mos. 3,6). Da Adam og Eva syndede i ulydighed mod Guds bud, fulgte der flere konsekvenser for både dem selv og for slangen (1. Mos. 3,14-19). Til kvinden udtalte Gud denne forbandelse: ”Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal ”begære” din mand, og han skal ”herske” over dig.” (1. Mos. 3,16)
I 1. Mos. 4,7 bruges det samme ord, ”begære”. Her betyder det ”at udøve kontrol over”. Derfor refererer forbandelsen i 1. Mos. 3,16 til et nyt ønske hos kvinden om at udøve kontrol over sin husbond – men han vil faktisk herske eller have autoritet over hende. Resultatet har ned gennem historien været en fortsat kamp mellem kønnene – med kvinden, der søger kontrol og manden, der i stedet hersker – ofte hårdhændet. Før syndefaldet og forbandelsen var der harmoni mellem husbond og hustru i deres fællesskab, men gennem forbandelsen kom der et nyt element af spænding og uenighed.
Det er betydningsfuldt at notere sig, at ansvaret for at underordne sig sin mand var hos kvinden før syndefaldet. Det var en del af Guds plan selv før forbandelsen. Feminister bestrider ofte dette ved at betragte underordnelse som noget, der kom gennem forbandelsen og som noget, der skulle forsvinde igen ved Jesu kors. (Ligesom vi forsøger at lindre pinen ved barnefødsler gennem medicin og vejrtrækningsteknikker. Ligesom vi forsøger at tage det hårde arbejde væk ved den moderne teknologi, hvilket inkluderer aircondition i traktorer osv.).
Når en omhyggelig gennemgang af 1. Mos. 2,18-25 viser, at Gud skabte kvinden som medhjælp for sin mand og som en passende ledsager til ham, kan vi ikke udslette kvindens underordnelse ved korset, men vi kan få harmoni i fællesskabet.
På denne måde begynder Bibelen med at fastslå både ligheden mellem mand og kvinde og hustruens rolle som medhjælper. Mange andre af Det gamle Testamentes passager støtter disse to temaer om lighed og underordnelse for kvinden (f.eks.: 2. Mos. 21,15,17,28-31; 4. Mos. 6,2; 5,19,20,29; 30,1-16).
Kvinder var aktive i det religiøse liv i Israel i Det gamle Testamente, men generelt var de ikke ledere – kun i få undtagelser. Når en kvinde som Deborah (Dom 4) var det, var det en klar undtagelse og ikke en regel. Esajas 3,12 er i sin sammenhæng Guds dom over utroskab og ulydighed i Israel. Det indikerer, at Gud tillader svage ledere, enten maskuline kvinder eller kvindagtige mænd, som en del af dommen over en nations synd.
Jesus og kvinden.
Det første, vi bemærker, når vi begynder at se på kvinderne i Det nye Testamente, er, at Jesus bruger tid sammen med dem og åbenbart nyder deres fællesskab – i stærk kontrast til andre mænd på den tid. I den græske, romerske og jødiske kultur anså mænd for det meste kvinder som nogle, de ejede. Jesus viste kærlighed og respekt for kvinder.
Selvom jødiske rabbinere ikke underviste kvinder, tog Jesus ikke kun imod dem, men Han brugte illustrationer og beskrivelser, som kvinderne var fortrolige med, i sin undervisning (Matt. 13,33; 22,1-2; 24,41, Luk. 15,8-10). Han talte også specielt til kvinder i sin undervisning (Matt. 10,34 ff.).
Medens den jødiske Talmud sagde, at det var bedre at brænde Toraen end at undervise kvinder i den, underviste Jesus frit kvinderne. Jesus åbenbarede for den samaritanske kvinde ved brønden (Joh. 4), at Han var Messias. Med hende drøftede Han så vigtige ting som det evige liv og sand tilbedelse. Jesus tog aldrig det standpunkt, at kvinder i deres natur ikke kunne forstå åndelige eller teologiske sandheder. Han underviste Maria, og da Martha irettesatte ham, pointerede Han, at undervisning i åndelige sandheder går forud for ”det kvindelige” ansvar for at servere for gæster (Luk. 10,38-42).
Selvom mænd på Jesu tid normalt ikke tillod kvinder at give vekselpenge i deres hænder af frygt for fysisk kontakt med dem, så rørte Jesus ved kvinder for at helbrede dem. Han tillod også, at kvinder rørte ved ham (Luk. 13,10 ff., Mark. 5,25 ff.). Selv en lille gruppe kvinder tillod Jesus at følge ham og hans disciple (Luk. 8,1-3). ”Et enestående tilfælde i den tids historie”, sagde en kommentator.
Efter sin opstandelse åbenbarede Jesus sig først for Maria Magdalene og sendte hende så til disciplene med bud om, at Han var opstået (Joh. 20,1-18). Jesus gjorde dette, selvom kvinder ikke havde ret til at vidne i en jødisk retssal – alle troede, at kvinder løj.
I Jesu behandling af kvinder ser vi, hvordan Han højnede deres stilling i livet. Han viste dem medfølelse og respekt på en måde, de aldrig havde kendt før. Jesus satte dog aldrig en kvinde som leder over mænd. Ingen af de tolv, Han valgte, var kvinder.
Selv på korset, hvor de fleste mænd havde forladt ham, og kvinderne trofast stod der, afskedigede Jesus ikke sine mandlige disciple og indsatte kvinder i stedet. Jesus brød så meget med sin kultur på så mange måder, at Han helt sikkert ikke ville have gjort det sådan, hvis det ikke havde været Guds vilje. Jesus demonstrerede i sin behandling af kvinder deres lighed og værdi som personer, men Han indsatte dem ikke i en position med lederansvar over mænd.
Brevene og kvinden.
I brevene ser vi de samme to principper side om side – både ligestilling og underordnelse for kvinden. Gal. 3,28 viser os ligeværdighed og tilkendegiver, at mænd og kvinder frelses på samme måde. Vi er ligeværdige lemmer på Kristi legeme. Da denne passage ikke dækker alle aspekter af Guds bestemmelse for kvinder og mænd, udrydder den ikke alle forskelle. Paulus skriver om en klar forskel i andre passager.
Passagen, der underviser os om åndelige gaver, gør heller ingen forskel på mænd og kvinder. De fleste formaninger i Skriften om at vokse i Kristus og leve et kristent liv, er givet ens til både mænd og kvinder (f.eks.: 1. Pet. 2,1-3, Heb. 4,16; 6,1, Ef. 5,18, Gal. 5,16, Fil. 2,1-5).
Alligevel er der sammen med disse passager om ligeværdighed i Det nye Testamente også passager, der viser forskellen mellem mænd og kvinder – hvad Gud har bestemt dem til, specielt i ægteskabet og indenfor kirken.
Familien.
Selvom et kristent ægteskab involverer gensidig kærlighed og underordnelse mellem to troende (Ef. 5,21), har Det nye Testamente fire forskellige passager, der udtrykkeligt giver kvinden ansvar for at underordne sig under sin mand (Ef. 5,22, Kol. 3,18, 1. Pet. 3,1, Ti. 2,5). Det er den frivillige underordnelse af en ligeværdig over for en anden ud af kærlighed til Gud – en beslutning om at følge Guds bestemmelse i hans Ord. Dette er aldrig afbildet som en krybende kvinde eller som en reducering af hustruens værdi som person. Tværtimod. Ægtemanden er jo kaldet til at elske sin kone offervilligt, som Kristus elskede kirken (Ef. 5,25).
Det bibelske billede er en forening, fyldt med kærlighed og harmoni, hvor begge parter underordner sig under hinanden, hvor begge kærligt ofrer sig for det, der tjener den anden bedst, og hvor manden er leder i et ligeværdigt (ligesestillet) fællesskab.
Det største lederansvar i familien er givet manden/faderen (Ef. 6,4, Kol. 3,21, 1. Tim. 3,4-5). Hustruen/moderen tilskyndes til at arbejde i hjemmet (Tim. 2,5), hvilket betyder, at hun står for husholdningen. Hjem og børn skal være hendes prioritet – i kontrast til den feministiske vægtlægning, der i dag er på karriere og job udenfor hjemmet.
Det bibelske mønster for opdragelse af børnene og undevisning i Guds Sandhed er grundlagt i 5. Mos. 6. ”Du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op” (5. Mos. 6,7).
Forældrene har ansvaret for den åndelige undervisning af deres børn. Mødre, der arbejder på fuld tid udenfor hjemmet, har sædvanligvis ikke tid til at undervise deres børn tilstrækkeligt. Ansvaret for at undervise dem kan heller ikke overføres til hvem som helst.
Mens feministerne lægger vægt på at søge deres egen tilfredsstillelse uanset omkostningerne, tilskynder Bibelen kristne kvinder til at være ydmyge, til at ofre deres egne behov for at imødekomme andres, til at gøre det bedste for børnene og til at stole på, at Gud vil møde deres behov i denne proces.
Kirken.
Kvinderne har fra den kristne kirkes første begyndelse udfyldt en væsentlig rolle (Apg. 1,12-14; 9,36-42; 16,13-15; 17,1-4, 10-12; 18,1-2, 24-28, Rom. 16, 1. Kor. 16,19, 2. Tim. 1,5; 4,19).
Kvinder spillede en vigtig rolle i Kirkens første dage, men ikke i en lederposition. Jesus var en mand, apostlene var alle mænd, de overordnede missionsaktiviteter blev udført af mænd, Det nye Testamente er skrevet af mænd (selvom nogle feminister vil have os til at tro, at Priskilla skrev Hebræerbrevet), og det generelle lederskab i Kirken var betroet til mænd. Men kvinder havde en mere fremtrædende og ophøjet stilling i udbredelse og udfoldelse af evangeliet, end de havde i judaismen eller i den hedenske verden.
Selvom apostlen Paulus respekterede kvinderne og arbejdede side om side med dem i udbredelsen af evangeliet (Rom. 16, Fil. 4,3), udnævnte han aldrig en kvinde til ældste eller pastor. I sine breve, hvor han skrev instruktioner til menighederne, tilskyndede han mænd til at være ledere, og kvinder måtte ikke undervise eller have autoritet over mænd (1. Tim. 2,12).
Kvindernes tjeneste er nødvendig for Kristi legeme, men Det nye Testamente giver ingen basis for, at kvinder bliver pastorer eller ældste. Selvom kvinder er åndeligt lige med mænd, er de udlukkede fra lederskab over mænd i Kirken. Det nye Testamente finder ingen konflikt her, endskønt det tyvende århundredes feminister insisterer på, at disse principper modsiger hinanden.
Apostlen Paulus er komplet samstemmende med Jesus i synet på kvinder. Paulus agtede kvinderne højt og delte sit arbejde for evangeliet med mange af dem. Men ligesom Jesus, udnævnte han ingen af dem til at have position og autoritet over mænd - hverken i hjemmet eller i Kirken. Så aktive, som kvinderne var i den tidligste Kirke, udnævnte Paulus dog ingen til ældste.
Hvor feministerne tager fejl!
Hvis flere kristne forstod metoden i feministernes tænkning, og hvilken bibelsk fortolkning de bruger for at understøtte deres konklusioner, ville de være mere tøvende i deres accept af den feministiske position. Vi må begynde med at undersøge feministernes syn på Gal. 3,28 for at forstå deres fortolkning. Fortolkningen af dette vers påvirker hele deres fortolkning af Det nye Testamente.
Galaterne 3,28:
”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus”.
Feministernes syn på Gal. 3,28:
Feministerne fortolker dette vers som refererende til ligestilling - både af teologisk (mænds og kvinders stilling overfor Gud) og social (relationer i deres hverdagsliv) karakter. Feministerne siger, at hvis mænd og kvinder er lige overfor Gud, kan der ikke være nogen forskel i deres roller i samfundet.
De bruger dette vers som basis, når de forsøger at eliminere alle forskelle i mænds og kvinders roller i kristendommen (Kirken). Derefter fortolker de alle andre vers om kvinder i Det nye Testamente i lyset af den feministiske forståelse af Gal. 3,28. Følgen er et krav om, at ingen andre vers har lov til at lære om forskellige roller for mænd og kvinder.
Problemer med hensyn til feministernes syn på Gal. 3,28:
Feministerne fejler ved ikke at udlægge Gal. 3,28 i sin virkelige sammenhæng. Verset angår retfærdiggørelse og den troendes forhold til Abrahams pagt. Paulus forsøgte ikke at tilvejebringe social lighed i det forhold, han her omtaler. Snarere viste han, at alle, uden hensyn til stand i samfundet, må deltage i troen på Abrahams arv for at blive et barn af Gud. Han underviser om den fundamentale ligestilling for både mænd og kvinder i deres stilling overfor Gud. Selv feministerne fremhæver, at dette er en teologisk passage snarere end en behandling af praktiske ting.
Vor ligestilling overfor Gud kræver ikke, at alle forskellige roller i samfundet elimineres. Lighed i væsen udelukker ikke autoritet og underordnelse i forholdet. Vi kunne finde mange eksempler på forhold, hvor der er lighed og alligevel forskel i roller, der involverer autoritet og underordnelse. Treenigheden, USA’s præsident og befolkning, forældre og børn, arbejdsgivere og arbejdstagere, ældste og kirkemedlemmer.
Teologien i Gal. 3,28 vil resultere i en vis social konsekvens, men det vil blive den, der er givet i Bibelen. Hvor autoritet og underordnelse i forholdene er omtalt i Det nye Testamente, er der givet instrukser for, hvordan disse forhold skal reguleres, så de kan fungere i kristen kærlighed og harmoni, og ikke ved misbrug. Bibelen eliminerer ikke autoritet, men advarer om, at autoritet skal udføres på en måde, der ærer Kristus.
Autoriteterne (ægtemanden, ældste, forældre, arbejdsgivere) er blevet formanet til at bruge deres autoritet på en gudfrygtig måde. De, der må underordne sig disse autoriteter (hustruer, kirkemedlemmer, børn, arbejdstagere), er ligeledes blevet formanet til at underordne sig autoriteten på en gudfrygtig måde.
Da feministerne ønsker at udelukke underordnelse af hustruer under ægtemænd, og kvinder under mænd i lederskabet i Kirken på grundlag af Gal. 3,28, møder de et alvorligt problem i den bibelske fortolkning, når de møder Paulus’ klare lære om underordnelse i disse forhold.
De begynder med at udlægge Gal. 3,28 som en ophævelse af alle rolleforskelle i lighedens navn. Derefter søger de at udlægge de andre paulinske passager (Ef. 5,22, Kol. 3,18, 1. Pet. 3,1, Ti. 2,5, 1. Tim. 2,11-15, 1. Kor. 11,1-16, 1. Kor. 14,34-35) i lyset af denne udlægning. Feminister af forskellig overbevisning er - for at komme til den for deres synspunkter gunstigste konklusion - kommet med fire forskellige måder at behandle det bibelske materiale på:
Synspunkt #1:
Det nye Testamentes passager, der lærer om kvinders underordnelse, er ikke skrevet af Paulus, men tilføjet af forfatterne, og er dermed ikke en del af det inspirerede Ord fra Gud.
Problem med synspunkt #1:
Dette standpunkt åbenbarer et lavt syn på det inspirerede Ord. Ifølge dette syn er noget af Bibelen inspireret af Gud, og andet ikke. I stedet for at underordne sig Skriften, fungerer den kristne som dommer over den – hvilke ord er inspireret af Gud, og hvilke er ikke.
Både 2. Tim. 3,16: ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed” og 2. Pet. 1,20-21: ”Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften, for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud” viser, at Gud inspirerede hele Skriften, og at Han havde opsyn med hele processen i Skriftens tilblivelse på en sådan måde, at produktet er Guds Ord, og ikke en menneskelig forfatters. Det kristne syn er, at Bibelen er Guds inspirerede Ord, og at intet menneske kan sætte sig til doms over den.
Synspunkt #2:
Det nye Testamentes passager, der lærer om kvinders underordnelse, er skrevet af Paulus, men han tog fejl. De, der holder sig til dette syn, tror, at Paulus var for præget af sin rabbinske baggrund. Han havde ikke den fulde forståelse af, hvordan evangeliet relaterede til fællesskabet mellem mænd og kvinder. Han tog fejl i nogle af de passager, han skrev.
Problem med synspunkt #2:
Dette standpunkt er også baseret på et lavt syn på det inspirerede Ord. Også i dette syn vil den kristne blive dommer over Skriften og selv bestemme, hvad der er korrekt, og hvad der ikke er det. Dette syn tilkendegiver, at det tyvende århundredes mennesker har en bedre forståelse af Guds Sandhed, end apostlen Paulus havde, da han skrev under inspiration af Helligånden.
2. Tim. 3,16 og 2. Pet. 1,20-21 siger, at Gud arbejdede i og gennem forfatterne af Skriften på en sådan måde, at det blev Guds perfekte Ord, og ikke en blanding af sandhed og fejl, skrevet af menneskelige forfattere.
Synspunkt #3:
Det nye Testamente lærer, at kvinder skal underordne sig, men denne undervisning er ikke anvendelig i det tyvende århundrede. Efter dette syn var Paulus’ undervisning påvirket af det verdenssyn, der var i hans egen kultur i det første århundrede. Det tyvende århundredes kultur er mere oplyst om lighed mellem mænd og kvinder, så denne undervisning kan ikke anvendes længere.
Undertiden er det sagt, at forfatterne af Det nye Testamente vidste, at idealet var at ophæve alle kønsbaserede roller, men frygtede, at det ville hindre evangeliet, hvis man brød så radikalt med sin egen kultur. Paulus’ breve er henvist til at være foreløbige, kulturelle sandheder, ikke den universale sandhed for alle kulturer til alle tider.
Problem med synspunkt #3:
Grundlaget for Paulus’ undervisning om kvindens rolle var ikke kulturen på hans tid, men formålet med skabelsen af kvinden samt hendes synd i syndefaldet. Dette udtrykker han i 1. Kor. 11,1-9 og 1. Tim. 2,8-15. Adam blev skabt først – Eva senere som en medhjælp for ham. De blev ikke skabt sideløbende og uafhængig af hinanden. Eva blev bedraget, og i stedet for at underordne sig under Adams lederskab ledte hun ham i synd. Hvis grunden til kvindens underordnelse er relateret til skabelsen og syndefaldet, er det ikke noget, der kan skifte fra år til år eller fra kultur til kultur. Det er snarere et universalt princip.
Nogle feminister siger, at der ikke var underordnelse for kvinden ved skabelsen, men kun som et resultat af syndefaldet. De mener, at 1. Mos. 3,16 var begyndelsen på autoritet og underordnelse, men 1. Mos. 2,18-25 lærer om en underdanig rolle for Eva i forhold til Adam. Paulus fortolker det sådan i Det nye Testamente. Korset frigør os ikke fra autoritet og underordnelse, men det bringer harmoni i disse forholdet.
Synspunkt #4:
Det nye Testamente har ret forstået aldrig talt om underordnelse for kvinden, hvis den litterære, historiske og teologiske sammenhæng bliver omhyggeligt studeret. Paulus ville se klart nok til at være tilhænger af, at Det nye Testamente lærer, at kvinder må påtage sig ethvert ansvarsområde, som mænd udfører, i ægteskabet og i Kirken. På denne måde betyder ”overhoved” kun kilde eller udspring - aldrig leder eller autoritet. ”At underordne sig” betyder kun at relatere sig til, at forholde sig til eller at tilpasse sig til – aldrig at underordne sig.
Problem ved synspunkt #4:
I de to sidste syn kommer frustrationen blandt de forskellige feminister op til overfladen. Begge grupper læser disse passager. Nogle siger, at de lærer om underordnelse, og andre, at de ikke gør. Græsk leksikon inkluderer ”autoritet” som en af betydningerne af ”hoved”, og ”underordne” som en betydning af ”underkastelse”. Dette viser, at skadelig udlægning kan begrænse disse ord til pro-feministiske forklaringer. Det sidste syn er så utroværdig, at andre feminister afviser det.
Feministisk gymnastik.
Hvis man ønsker at komme til en pro-feministisk konklusion, kan man, for at opnå dette, udlægge Bibelen på mange måder. Disse fire eksempler er alternativer, som feminister har opfundet for at bortforklare Sandheden.
Hvert alternativ har alvorlige mangler, der forvolder kristne skade. For at nå til de feministiske udlægninger er der ofret meget. Enten er der ofret et højt syn på Skriftens inspiration, eller der er brugt en falsk fortolkning og/eller et falsk princip ved udlægningen af Skriften. Begge dele er for høj en pris at betale. Al denne fortolkningsgymnastik er kun nødvendig for at få Paulus’ breve til at stemme overens med feministernes udlægning af Gal. 3,28. Hvis feministerne udlagde Gal. 3,28 korrekt og ikke afviste ethvert begreb om autoritet og underordnelse, ville overensstemmelsen imellem passagerne om emnet blive klare.
Hvordan kvinder herliggør Gud.
Mænd og kvinder står lige overfor Gud. Begge er skabt af Gud i hans billede, uden at gøre den ene lavere end den anden. Guds kald er både til mænd og kvinder - et kald til at opfylde de roller og ansvarsområder, der specielt er skabt til dem. Ved at opfylde de gudgivne roller, som er anvist i Det nye Testamente, er kvinder ikke begrænsede. De bruger deres fulde potentiale, fordi de følger den plan, deres Skaber og designer har lagt. Kun i lydighed mod ham og hans plan vil kvinder virkelig være i stand til at ære Gud på den rette måde (1. Kor. 10,31).
Source here.
------------------------------
Oversættelse: Kirsten og Bertil Rostved
Redigering: Gitte Hjalt
Note: The text is a reprint of the non-copyrighted booklet titled, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" written by John MacArthur Jr.
