Fra Svchapel.org/
April 1996.
Af Pastor Gary Gilley.
For folk, der kæmper med livet (herunder forskellige former for afhængighed, forskellige "mentale sygdomme" samt sygdomme i forbindelse med afhængighed) findes den mest anbefalede terapi uden tvivl i grupper, der beskæftiger sig med Tolv Trins-programmet.
Det oprindelige Tolv Trins-program finder man naturligvis i forbindelse med Anonyme Alkoholikere (AA), som blev grundlagt i 1935; men i dag er der tusindvis af sådanne grupper efter AA model.
”Minirth and Meier” blåstempler især følgende grupper: AA, Al-Anon, Alateen, Debtors Anonymous (Skyldnere), Emotions A (Følelser), Gamblers A (Spillere), Narcotics A (Narkotika), Codependents A (Afhængige), National Association for Children of Alcoholics (Børn af alkoholikere), Overcomers Outreach (Udrakt hånd til overvindere), Overeaters A (Overspisere), Adult Children of Alcoholics (Voksne børn af alkoholikere), Incest Survivors A (Overlevende efter incest), Adult Children A (Voksne Børn), Al-Atot, Alcoholics Victorious (Sejrende alkoholikere), Bulimics/Anorexics A (Bulimi/Anorexi), Child Abursers A (Børnemisbrugere), Codependents of Sex Addicts (Afhængige af sex-misbrug), Fundamentalists A (Fundamentalister), Parents A (Forældre), Pills A (Piller), Sex Addicts A (Sex-misbrugere), Sexaholics A (Sex-narkomaner), Sex and Love A (Sex og kærlighed), Shoplifters A (Butikstyve), Smokers A (Rygere), Spenders A (Ødelande), Victims of Incest Can Emerge (Incestofre) og Workaholics A (Arbejdsnarkomaner) (Kærlighed er et valg P280, 281).
Her vil vi beskrive baggrunden for AA præcist, undersøge dens trin, se på forskning og foreslå et bibelsk svar.
Baggrunden for Anonyme Alkoholikere
Mange troende tror fejlagtigt, at stifterne af AA var kristne, der etablerede deres organisation på bibelske principper. F.eks. siger ’Minirth og Meier’: "Den første AA medarbejder kendte Gud indgående" (Ibid. p12). Men faktisk hævdede grundlæggerne af AA aldrig, at de var kristne - skønt religiøse - men de blev viklet ind i en bred vifte af åndelige aktiviteter, herunder et stort engagement i det okkulte og spiritistiske.
Bill Wilson var en alkoholiker, hvis liv var blevet uhåndterlige. Wilson fik håb om, at hans problem kunne løses, da hans læge overbeviste ham om, at hans stærke drikkeri ikke var hans skyld, men snarere skyldtes en "allergi" (en ny idé på det tidspunkt). Wilson kom derefter på hospitalet for at modtage afrusnings-behandling, hvilket, han antog, ville løse hans problemer. Men efter han forlod hospitalet, vendte han dog snart tilbage til sin gamle levevis. Han konkluderede så, at han var fortabt.
Det var på dette tidspunkt, at Wilson løb ind i en gammel drikke-kammerat ved navn Ebby Thatcher. Thatcher havde sejret over sit alkoholproblem og virkede som en ny mand. Han tilskrev sit nye liv, at han var blevet ”religiøs". Wilson misundte sin gamle vens sindsro, men vægrede sig ved tanken om at underordne sig Gud. Kort tid derefter kom han på hospitalet ind i et afgiftnings-program, hvor han skulle modtage sin egen religiøse erfaring. Alene i sit værelse - måske på det mest triste punkt i sit liv - råbte Wilson endelig i desperation, "Hvis der er en Gud, så lad ham vise sig! Jeg er parat til at gøre hvad som helst!" Han beskriver sin oplevelse sådan: "Pludselig skinnede mit værelse med et ubeskriveligt hvidt lys. Jeg blev grebet af en ubeskrivelig ekstase. Hver glæde, jeg havde kendt, var bleg i sammenligning. Lyset, ekstasen - jeg var en tid ikke bevidst om andet." (Pass It On, s. 121).
Den erfaring havde en dybtgående virkning på Wilson. Fra da troede han på Guds eksistens, og han holdt op med at drikke. Men på intet tidspunkt i sit liv (så vidt vides) har Bill Wilson sat sin lid til Jesus Kristus til syndernes tilgivelse. Hertil kommer, at i stedet for at vende sig til Bibelen for at få oplyst mere om Gud, vendte han sig til William James’ bog, ”The Varieties of Religiouse Experience”. James var filosofisk psykolog (1842-1910), og var fascineret af mystiske, eksistentielle erfaringer. Han mente, at mennesker fra alle religioner havde haft næsten identiske oplevelser, hvor personen bliver ét med det absolutte (Gud, som vi forstår ham). Den officielle AA biografi af Wilson siger: "James gav Bill det materiale, han havde brug for, for at forstå hvad der lige var hændt ham - og han gav det til ham på en måde, der var acceptabel for Bill" (Se Psychoheresy Update, Spring 1991).
Det er vigtigt at bemærke, at Wilsons tros-system ikke var baseret på Jesus Kristus og Ham korsfæstet; ej heller er der nogen omtale af Jesus Kristus som Frelser. Både han og Bob Smith (medstifter af AA) indoptog og støttede en række åndelige oplevelser, som omfattede praktiserende spiritismen og samtale med de døde (som Bibelen forbyder), samt at være stærkt involveret i seancerne. Wilson fungerede også som medium eller kanaliserer. Det var mens, han var involveret i disse typer af religiøse oplevelser - og ikke i bibelsk kristendom - at Wilson udviklede sine ”Twelve Steps” (Pass It On, pp. 156, 198, 275 og 278).
Bill Wilson modtog nogen kristen indflydelse fra en meget erfarings-orienteret organisation kaldet Oxford Gruppen. Sam Shoemaker, leder af Oxford Gruppen, var ansvarlig for mange af de begreber, som Wilson senere indarbejdede i AA. På et tidspunkt overvejede Wilson endog at blive katolik, men han følte, at kirkens autoritative indretning blev for meget for ham, og han ønskede ikke at tilknytte AA til nogen religiøs sekt.
Tim Stafford opsummerede Bill Wilson's religiøse liv fint, da han skrev: "Selv om han var tæt på kristne i resten af sit liv, og engang tog et års undervisning i den katolske tro... kunne han aldrig forlige sig med et ortodokst udtryk for tro. Hans fortsatte religiøse søgning førte ham til LSD og spiritistiske eksperimenter. "Gud, som vi forstår ham,” giver plads til søgende, men også til dem, der foretrækker at definere Gud, snarere end at give Ham mulighed for at definere dem. Det er et dybt ambivalent udtryk." (Christianity Today, 22 juli 1991, s. 17, "The Hidden Gospel of the 12 Steps").
”The Twelve Steps (De Tolv Trin)”
Den største bekymring, når vi har med AA (og andre lignende genopretnings-grupper) at gøre, er, at skønt de benægter det, udgør de dog et religiøst system. For eksempel tror de på og taler om Gud, de beder, de har en trosbekendelse, Anonyme Alkoholikere er deres bibel, og de har et fællesskab i et kirke-lignende miljø.
Men ligesom alle religioner - undtagen sand kristendom - kan Twelve-Step grupper ikke bringe et menneske ind i et ret forhold til Gud, for deres gud er ikke Skriftens Gud, deres bønner er til en hvilken som helst magt(er), de vælger, deres bibel er ikke Guds ord, og deres frelse er fra "afhængighed," og ikke fra synd. Djævelen er mere end glad for at give ædruelighed i stedet for frelse. AA og genoprettelses-bevægelser er falske religioner, der forsøger at føre menneskeheden til et bedre og lykkeligere liv, men udenom korset.
Det følgende er en oversigt over de tolv trin. Genoprettelses-grupperne formulerer disse trin noget forskelligt for at tilpasse sig behovet, men skridtene er alle baseret på ”De Tolv Trin” i AA:
TRIN # 1: ”Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for alkohol, og at vi ikke kunne klare vort eget liv.
”Skønt dette skridt lyder bibelsk, definerer AA desværre alkoholisme som en sygdom. Stafford siger, "sygdomsbegrebet" alkoholisme - som ikke er opfundet af, men ganske vist populariseret af AA - synes at fjerne enhver moralsk dimension fra drikkeri.” (ibid. P14).
Martin Bobgan skriver:
"Trin et er en farlig forfalskning for både kristne og ikke-kristne. Det tjener som en erstatning for at anerkende sin egen fordærvelse, syndige handlinger og fortabthed adskilt fra Jesus Kristus, den eneste Frelser og den eneste vej til tilgivelse (befrielse fra sand skyld)" (12 Steps to Destruction p91).
Det skal i denne undersøgelse bemærkes, at de andre genoprettelses-grupper simpelthen efterligner, hvad AA har gjort. ”Codependents Anonymous” mener for eksempel, at afhængighed er en sygdom (psykisk); ”Sexaholics Anonymous” vil lære, at afhængighed af sex er en sygdom. Det første skridt for ”Codependents Anonymous” ændrer kun ét ord, "Vi indrømmede, at vi var mere magtesløse end andre - at vore liv var blevet uhåndterlige. "
TRIN # 2: ”Vi kom til den erkendelse, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.”
Trin # 3: ”Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over til Gud, sådan som vi opfattede Ham.” (Fremhævelse i originalen).
AA benægter at være en religion. Men et samfund, hvor den centrale aktivitet består i at vende vilje og liv til Gud, er ikke desto mindre et religiøst samfund. Hvad, der gør AA unik, er, at foreningen ikke bekymrer sig om, hvilken gud man vælger, så længe den gud er kærlig og ikke fordømmende. Selvfølgelig er vi enige om, at ædruelighed er vigtigt; men man vil gå til Helvede som ædru, hvis man vender sig til nogen anden end den sande Gud, som Han er åbenbaret i Skriften.
TRIN # 4: ”Vi foretog en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse.”
TRIN # 5: ”Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske nøjagtigt, hvordan det forholdt sig med vore fejl.”
En stor del af trin fire og fem har en bibelsk klang - hvis vi taler om søgning efter og bekendelse af vore egne synder. Dette er ofte ikke tilfældet, men snarere en mulighed for at opdage, hvad der har krænket os i fortiden. På den anden side bør bekendelse af synder til andre mennesker normalt kun være til dem, der berøres af disse synder. Husk ligeledes på, at i AA kan gud være enhver form for højere magt (endog selvet), og derfor er disse trin ikke det samme som bibelsk bekendelse af eller omvendelse fra synd. Og hvordan kan man uden Skriftens absolutter afgøre, hvornår man er umoralsk? Er normen AA, eller de fleste mennesker, eller vore egne hjerter? Ligesom mange falske religioner er trinene i AA meget tæt på bibelsk undervisning, indtil de undersøges nøjere.
TRIN # 6: ”Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrist.”
TRIN # 7: ”Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl.”
Skønt moralistiske, er disse trin ikke bibelske. Gud vil have os til at anerkende vort totale fordærv og vende os til ham i tro og blive forvandlet. (Efes. 2:1-10; 2. Kor. 5:17). Det virkelige problem for mennesket er ikke, at han har "mangler" og ”skavanker", men at han ikke er i et ret forhold til Gud.
TRIN # 8: ”Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at gøre det godt igen.”
TRIN # 9: ”Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke derved ville såre dem eller andre.”
Den største bekymring angående trin otte og ni er, at de er selvbetjenende. Den afhængige person må gøre disse ting for at føle sig bedre tilpas. Melody Beattie siger i ”Codependent's Guide to the Twelve Steps”: "Vi er på vej til at frigøre os fra skyld – frigøre os fra at tage ansvar for os selv, fjerne os selv som ofre og genskabe disse relationer" (p146). Dedikationen af Beattie’s bog siger rigeligt: "Denne bog er dedikeret til mig."
TRIN # 10: ”Vi fortsatte vor selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks.”
"Det lyder fantastisk, men ud fra hvilken standard skal denne ”ærlige analyse” foretages? Hvad er grundlaget for en nøjagtig selvevaluering? Fordi Bibelen ikke er standard for bedømmelsen, afhænger den personlige status af, ud fra hvilken standard denne ”ærlig analyse” skal foretages? Hvad er grundlaget for en nøjagtig selvevaluering? Fordi Bibelen ikke er standard for bedømmelsen, afhænger personlig status af subjektive værdier til bestemmelse af, hvad der er rigtigt eller forkert". (Bobgan p213).
TRIN # 11: ”Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Ham, idet vi bad om at få at vide, hvad der var Hans vilje med os, og om at få styrke til at udføre den.” (fremhævelse fra originalen).
Spørgsmålet må stilles: "Hvis disse mennesker ikke beder til den sande Gud, hvilken slags svar modtager de da, og fra hvem?" Beattie, hvis bøger regelmæssigt sælges i kristne boghandler, har dette at sige: "Nu har jeg fundet en åndelig vej gennem nogle indianske skikke. Zen meditation og shamanistiske øvelser... Vi bygger en forbindelse til Gud ved at bygge en forbindelse til os selv "(p179, 180).
Hun har også dette at sige om de budskaber, vi modtager fra "vor gud": "Når tiden er inde, vil vi modtage al den vejledning, magt og bistand, vi behøver for at gøre, hvad vi skal gøre, og vi kan slippe resten. Hvis vi venter, indtil tiden er inde, vil vor del være klar. Det vil være muligt. Det vil ske – naturligt, gradvist og med lethed... Er du i tvivl, er du forvirret, så stop op og spørg: Hvad behøver jeg for at passe på mig selv? Så lyt og hav tillid til det, du hører." (p184). Uhyggelige sager!
TRIN # 12: ”Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til andre og praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os.”
Selv om dette lyder meget som vidnesbyrd, så lyt til fokus i dette skridt. Det forklares af Bill Wilson: "Praktisk erfaring viser, at intet vil forsikre om immunitet fra drikkeri så godt som intensivt arbejde med andre alkoholikere. Det virker, når andre aktiviteter ikke gør."
Stafford bemærker: "Med andre ord, deler AA-medlemmer deres vidneudsagn med andre, ikke bare af bekymring for andre, men også af bekymring for sig selv" (p18). Beattie gør dette endnu tydeligere for afhængige: "Det er et budskab om selv-kærlighed, selv-pleje, at være opmærksomme på vore egne problemer, og tage ansvar for os selv, hvad enten det betyder, at man tager fat på sin egen adfærd eller vedkender sig magt til at tage sig af sig selv... Vort budskab er, at vi er elskelige og værdige mennesker, og vi er nødt til at begynde at elske os selv "(p189).
Research
Om noget "virker" eller ej, er aldrig kriteriet for bedømmende sandhed. Kun en gennemgang af Skriften kan afsløre Sandheden. I lys af Ordet ved vi, at tolv-trins-programmer er ubibelske; men vi skylder dem i det mindste at stille spørgsmålet: "Virker disse programmer i det hele taget?" Det interessante er, at det ved vi i virkeligheden ikke! Lad os undersøge de erklæringer, som forskere har udarbejdet:
På trods af det faktum, at dette næsten inspirerer til en universel begejstring og anerkendelse blandt behandlings-personalet for alkoholikere i USA, mangler Anonyme Alkoholikere helt eksperimentel support af effekten (The Effectivness of Alcoholism Treatment: What Research Reveals). Kun to undersøgelser har beskæftiget sig med stikprøver og fornøden kontrol til sammenligning af effekten af AA, versus ingen indgriben eller alternativ indgriben.
Brandsma m. fl. (1980) fandt - efter at have fulgt sagen i 12 måneder - ingen forskel mellem AA og ingen behandling, og efter 3 måneder blev alkoholikere i AA fundet signifikant mere tilbøjelige til at drikke i forhold til kontrolgruppen eller med hensyn til anden indgriben ...
Bitman og Crawford (1966) tildelte AA rets-mandatet for "alkohol afhængige" - klinisk behandling eller ingen behandling (kun på prøve). Baseret på gentagelser eller genpågribelser blev 31% AA klienter og 32% klinik-behandlede bedømt succesfulde, sammenlignet med 44%’ succes i den ubehandlede gruppe (Ibid.). For det meste er helbredelse af alkoholisme ikke et resultat af behandling.
Sandsynligvis bliver ikke mere end 10% af alkoholmisbrugerne nogensinde behandlet i det hele taget, men så mange som 40% helbredes spontant (The Harvard Medical School Mental Health Review publikation, "Alcohol Abuse and Dependence"). Adskillige undersøgelser har vist, at de, der afslutter drikkeriet via AA faktisk har højere tilbagefalds hyppighed, end de, der selv holder op (Disease of America: Addiction Testamente ude af kontrol).
Bibelsk Respons.
12-Trins programmerne, som de praktiseres i det verdslige samfund, er klart ikke-kristne, ubibelske forsøg på at løse livsproblemer adskilt fra at underlægge sig den Ene og eneste Gud. Skriften giver svar og løsninger på al "afhængighed" og kamp, som et menneske konfronteres med (2. Pet. 1:3). Men det naturlige menneske vil hellere "opdage" på sin egen måde end at bøje sig for Guds vej. Vi forventer en sådan opførsel fra de ufrelste, men når kirken udskifter Skriften med Bill Wilson's åbenbaringer, overrasker det os.
Vi er enige i Martin Bobgan’s konklusion: "På trods af alt, hvad Herren har givet sine børn gennem Hans ord og Helligånden, fortsætte de kristne med at søge andre steder hen for at løse deres livsproblemer" (Bobgan p175).
Dette er ikke noget nyt, se Jer. 2:13; Esaj. 8:19-20. Nogle har dog foreslået, at de troende kunne bringe Twelve-Steps programmer ind i kirken og "kristne" dem. Man kunne henvise den kæmpende til den sande Gud, og samtidig drage fordel af et verdsligt program, der synes at virke. Ud over det faktum, at der ikke er nogen beviser for, at programmerne er effektive, må vi spørge, hvorfor skulle en troende ønske at bruge et helbredelses-program? Den troende har Ordet og Guds Ånd. Hvorfor behøver han den konstant skiftende menneskelige visdom og menneskelige metoder? Desuden har Gud allerede vist os et to-trins helbredelses program:
TRIN # 1: Frelse – syndstilgivelse, retfærdiggjort af Gud, og derfor gjort retfærdig for Gud. (Rom. 3:21-31).
TRIN # 2: Helliggørelse – at vokse i nåde og kundskab om vor Herre Jesus Kristus (2. Pet.1:3).
Vi ville gøre klogt i at "arbejde med" Guds 2-trins program, i stedet for med menneskets 12-trins program!
------------------
Oversæt. Lis J.
Source: Svchapel.org/resources/-twelve-step-recovery-groups-and-the-christian
