Fra Ordetogisrael.dk Juni 2005.
Af Hanne Gundlach Jørgensen.
Smeden fra Bornholm vidste, længe før Herzl kom med sine tanker om en jødisk stat, at jøderne en dag ville få deres eget land. Han havde nemlig læst i sin bibel.
»Død over jøderne! Død over jøderne!«. Tusindvis af stemmer gjaldede gennem gaderne i Paris den dag i midten af 1890’erne. Råbene var folkemængdens krav, da en fransk/jødisk officer ved navn Dreyfus med urette blev beskyldt for at være landsforræder. Man fandt en syndebuk og folkemængden nød det.
Dreyfus fik senere oprejsning, men hændelsen satte for alvor skub i den ungarske journalist Theodor Herzl. Planer og drømme begyndte at tage form i hans indre, og han begyndte snart at arbejde ihærdigt på løsningen af det, han kaldte »Det jødiske spørgsmål«. Selv om han blev opfattet som en fantast, vovede han alligevel at udgive bogen »Der Judenstaat« (Jødestaten). Herzl var den første, der så detaljeret og konkret udviklede tanken om en jødisk stat og lod den komme til den moderne verdens kendskab. Men hvad Herzl ikke vidste var, at der faktisk var andre i nyere tid, der med en helt anden baggrund havde skrevet om det samme.
En jævn mand
En af dem, der var meget optaget af, hvad der skete med det jødiske folk, var en smed på Bornholm. Allerede næsten 30 år før Theodor Herzl i 1896 overraskede verden med sin bog, havde denne smed skrevet flere artikler i et lille blad, han selv udgav. Artikler, hvor han sammenholdt sine iagttagelser i forbindelse med jødernes begyndende hjemkomst til fædrenes jord og det, han læste i sin bibel. Tanken om en jødisk stat var helt klar for ham.
Smedens navn var Christian Møller. En jævn mand uden teologisk uddannelse. Han blev født i 1834 og voksede op i en fattig familie i Neksø. Som ung kom han i lære som smed og blev senere gift med Elisabeth Christine. I begyndelsen var hjemmet ikke præget af noget særligt åndeligt liv. I sin fritid gik han på jagt og spillede kort. Men da sønnen Hans Julius blev født med ganespaltning, kastede det en mørk skygge over hjemmet, og Christian Møller begyndte at reflektere dybere over livet. Et besøg af vækkelsesprædikanten Tranberg blev et vendepunkt for Christian Møller, der brød med sit gamle liv.
Det mærkværdige folk
Christian Møller var ikke selv jøde, men spørgsmålet om, hvad der skete med jøderne, kom snart til at optage ham meget. Han læste i Bibelen, og det, han læste, tog han bogstaveligt. Hvorfor skulle profeternes ord om Jakob og Juda betyde noget andet end netop Jakob og Juda?
Læsningen førte ham snart ind i et kærlighedsforhold til Guds gamle ejendomsfolk, Israel. Det folk han også kaldte for jordens mærkeligste folk. Han læste, hvad profeterne Jeremias og Ezekiel havde skrevet. Han gennemgik historien og kunne se, at mange af profetierne til og om det jødiske folk endnu ikke var opfyldt.
Han læste også, hvad andre havde skrevet om det. Udenlandsk litteratur åbnede yderligere hans øjne for, hvordan Gud handlede med dette folk. Han fulgte derfor nøje med i, hvad der skete med jøderne. Han mente, at det skulle ses i sammenhæng med Guds løfter til Israel og som en forberedelse til Israels frelse.
Begivenhederne blev – sammen med andre ting, der fandt sted – et tegn på Herrens genkomst og oprettelsen af Riget for Israel, fredsriget. Det gjorde de mange henvisninger i Ny Testamente til Herrens genkomst levende, og hermed blev også det kristne håb mere levende.
Allerede i 1868 skrev han sin første artikel om det i det lille blad, »Budskab fra Nådens rige«, som han selv udgav. I artiklen, som han kaldte »Lidt om tidens tegn«, giver han en gennemgang af nogle af de bibelske tekster, der handler om de sidste tider.
Her slår han fast, at vi ikke kender dagen og timen for Herrens genkomst, for den skal komme som en tyv om natten. Men han slår også fast, at Bibelen »har opgivet mange bestemte og tydelige tegn på denne dags nærmelse, og visse tegn synes netop nu at være forhånden i en forbavsende høj grad…«.
Et af de tegn, han nævner, er den hemmelighed, Paulus omtaler i Romerbrevet kapitel 11,25-26, nemlig »Israels omvendelse og forsamling i Jerusalem, og dette tegns opfyldelse indtager derfor en mærkværdig plads. Ja, et mærkværdigt særsyn er dette forunderlige folk, dette Guds gamle ejendomsfolk… I sandhed, et mægtigt omvandrende, talende vidnesbyrd om Guds ords evig urokkelige sandhed«.
For Christian Møller var der ingen tvivl om, at Gud holdt sin pagt med folket. Han var overbevist om, at »Israel skal omvendes, det vil sige, at en mængde iblandet dem en dag skal bøje sig for den frelser, de så længe har forskudt«.
Christian Møller beskæftigede sig ikke kun med de profetiske ord i bibelen. Han fulgte også meget interesseret med i, hvordan det gik jøderne ud over jorden. I sit lille blad skrev han også om jødemissionens fremgang, om rabbinere, der kom til tro på Jesus, om en ny, hebraisk oversættelse af Det ny Testamente og senere om jødernes udbredelse på jorden og hvor mange jøder, der var i de forskellige lande. Oplysninger han fandt i forskellige udenlandske og danske missionsblade.
Løfterne om landet
For Christian Møller handlede det ikke kun om, at jøderne skulle komme til tro på Jesus som Messias. Han var også overbevist om, at de en dag skulle »forsamles i Jerusalem«. I »Budskab fra Nådens rige« skriver han i artiklen i 1868: »Vi have i Pietistens [et svensk blad redigeret af den kendte prædikant Carl Oluf Rosenius] oversættelse set en beretning om, hvorledes selve landet Palæstina, der forhen har været ligesom slaget med forbandelse, i de senere år er begyndt at få sin tidligere frugtbarhed tilbage, hvorledes de gamle tilstoppede kilder er blevet renset og nye opdaget, hvorledes den tørre revnede jord får sin frugtbarhed og sine træer igen, og landet begynder at befolkes«.
I 1882 skrev han bogen »Når Kristus kommer«. Her beskæftiger han sig mere indgående med begivenhederne ved Jesu genkomst. Det er ikke bare en påmindelse om, hvad der er i sigte, når man ser opad, men også om det, der skal ske på jorden i forlængelse af løfterne til Abraham, profeternes tale og Jesu forkyndelse. Han gennemgår de bibelske profetier og konstaterer, at en række af dem endnu ikke er opfyldt, nemlig dem, der taler om, at jøderne skal vende tilbage til landet som ét folk, og at de aldrig mere skal oprykkes af det land, som Gud har givet dem.
»Jeg planter dem i deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op af den jord, som jeg gav dem, siger Herren din Gud« (Amos 9,11-15).
Videre skriver han: »Vi har citeret disse herlige profetier så udførligt, for at de må stå for læseren i deres egen guddommelige sammenhæng, og vi kan undgå endog skinnet af grund til indvendinger om, at vi har plukket løsrevne sætninger ud og lagt vor egen mening ind i dem. Det ligger os inderligt på sinde, at ikke vor mening, men Guds eget ord må tale til læserens hjerte.
Disse guddommelige udsagn siger os, at der endnu forestår store og herlige ting med Guds gamle ejendomsfolk, Herren skal samle både Israel og Juda fra alle landene, hvori de er adspredt, og ingen skal blive tilbage der. De skal blive ét folk og ikke igen deles i to riger, og én konge skal være konge over dem alle. Herren skal plante dem i deres eget land, og de skal aldrig mere oprykkes af det land, som Gud har givet dem. Men de skal have det godt der, både de og deres børn og deres børnebørn«.
Dette blev skrevet 80 år før staten Israel blev oprettet. For Theodor Herzl var Israels genopståen et inderligt ønske, som han arbejdede politisk for at realisere. For Christian Møller var det noget, der med sikkerhed ville ske, fordi Gud havde lovet det. Når han læste i sin Bibel, stod det tydeligt for ham, at Gud ikke har forkastet sit folk, og at Gud ikke fortryder sine nådegaver og sit kald (Rom 11,1 og 29). Jo, jøderne ville en dag komme tilbage til Israels land. Det var blot et spørgsmål om tid.
Christian Møller nåede kun at opleve de første spæde skridt mod en opfyldelse af profetierne om jødernes tilbagevenden til landet. Han døde en tidlig decembermorgen i 1907 – 40 år og seks måneder før staten Israel blev oprettet.
-------------------------------------------
"Når Kristus kommer"
LogosMedia: Ganske få eksemplarer tilbage!
