Fra "Kirkjuligt Missiónsblað"
Nr. 7 - 2009.
62. árið.
Af Dan Jógvan Eliassen.
Willow Creek er en Kirke i USA. Bill Hybels er præst i denne kirke, og han står som arrangør for ”konferencer” bl.a. i de nordiske lande. Willow Creek var ophav til megen diskussion og uenighed i Danmark efter den første ”konference”, som blev holdt i Danmark i 2001.
I Luthersk Mission i Danmark har man ikke oplevet en så stor krise de sidste hundrede år som den, der nu er opstået i forbindelse med det, som Willow Creek er fremkommet med, og endnu er der ikke enighed om emnet.
I denne forbindelse har jeg læst lidt i bogen ”Smittende tro” (en af hovedkilderne til at forstå Willow Creek). Bogen er skrevet af Bill Hybels, lederen af Willow Creek, samt af en anden forfatter. Jeg har også rådspurgt mig hos lærere på Luthersk Missions Bibelskole (LMH). De har givet mig en del materiale om emnet, som jeg har læst. Iblandt alt dette materiale er der en rapport, som Luthersk Mission lod udføre i 2003 i forbindelse med undersøgelsen af den teologiske lære hos Willow Creek.
Rapporten er skrevet af tre teologer: Peter Olsen, Birger Reuss Schmidt og Mikkel Vigilius. Meget af det, jeg skriver i denne artikel, har jeg fra denne rapport. Selve rapporten kan læses på internettet: http://www.josafat.no/Tema_i_fokus/2006/WC_apr05.pdf, og jeg vil anbefale alle at læse rapporten.
I Europa gør Willow Creek et stort arbejde for at påvirke de ledende i menighederne, og de er meget dygtige til at tale netop til menighedslederne. Hvis det nu er et vildledende budskab, de underviser i, så står menighedslederne i fare for at blive vildledt. Og om menighedslederne bliver vildledt, så er der fare for, at en stor del af menigheden følger med.
De, der taler for Willow Creek, fremhæver den nød, som Willow Creek har for de ufrelst, og de ser dette som en grund til at åbne op for denne påvirkning. De, der taler imod, glædes over den nød for de ufrelste, som Willow Creek har. Men grunden til, at de taler imod, er, at læren hos Willow Creek leder til et andet evangelium end det, vi har i Bibelen.
Skolebestyrelsen for LMH, LUTHERS MISSIONS BIBEL SKOLE, skrev i skolens blad Båndet[1]: Lederen for Willow Creek giver udtryk for mange synspunkter, som vi kan være enige med ham i. Vi kan være enige med ham om at:
Ingen søger Gud, uden at Gud først søger vedkommende.
Ingen elsker Gud, uden at Gud først elsker vedkommende.
Ingen kommer til Faderen, uden at Han drager ham.
Der findes ingen frelse udenom Jesu Kristi kors og kraften i evangeliet.
Gud er den virkelige evangelist, og vi er kun tjenere for hans frigørende budskab.
Læser man så bogen ”Smittende tro”, så kan man ikke andet end spørge: Hvordan kan det være muligt, at en leder med denne overbevisning kan skrive en sådan bog? Hvorfor er bogen så Jesus-fattig?
Det er dette, som særkender materialet fra Willow Creek. Der bliver talt meget om os og den indsats, som vi skal udøve, men næsten intet om Jesus og hans kraft. Willow Creek har ikke megen tillid til kraften i Guds ord. Willow Creek taler næsten intet om korset.
Det er også blevet sagt, at hos Willow Creek har man lagt alt for stor vægt på metoder. Dette er et af problemerne, fordi metoderne som oftest strider imod Guds ord. Et andet problem er, at om du sætter spørgsmålstegn ved de metoder, som Willow Creek bruger i forhold til Guds ord, bliver du hurtigt sammenlignet med det rådne æble.
Dette fører så til, at der ikke er megen plads for dem, som f. eks. har fået nådegaven til at bedømme Ånder.
I prædikenerne hos Bill Hybels har man en ringe respekt for den gamle måde at udlægge skriften på, hvilket bl. a. vil sige, at de bibelske tekster altid må ses i den sammenhæng, de står i, og at de mere enkle tekster forklarer de mere uklare. Man må derfor være på vagt over for den fare, at havne i ren menneskelig og verdslig tankegang.
Læren hos Willow Creek har en grundlæggende vildfarelse, som fører den troende bort fra nåden i Kristus Jesus, og over i en kamp for at blive hellig og effektiv i forkyndelsen af det glade budskab. Dette er lovtrældom. Det hjælper os ikke ind i den magtesløshed, som er grundlaget for, at Kristi kraft kan tage bolig i os (Kor 12, 9). Først når vi kommer ind i magtesløshed, ser vi, at vi ikke kan blive hellige i os selv, og at det ikke står i vor magt at skabe omvendelse og resultater i missions-arbejdet. Dette må virkes af Guds Ånd gennem evangeliet.
På side 59 i rapporten læser vi: Hybels sammenfatter sin tænkning om vejen til åndsfylde og åndskraft på denne måde:
”Så hvis du går i kirke, hvis du gør religiøse øvelser, er med i en lille gruppe, tjener og gør disse barmhjertigheds-gerninger, så vil din temperatur bare stige og stige, og meget snart er du fyldt. Du er fri!”
Det er svært at finde mildere betegnelse for denne vejledning, end at den er uevangelisk i rystende grad. Hybels fremstiller vejen til frihed og åndsfylde som udførelsen af en række bestemte gerninger!
I NT står én ting i centrum for al forkyndelse om åndeligt liv og åndelig vækst: Evangeliet om Kristus og frelsens rigdom i ham. Det er ved dette evangelium, vi får tro, kraft, liv, åndsfylde og alle Åndens frugter. Kun i den af evangeliet åbenbarede frihed fra loven kan troens nye liv vokse frem og folde sig ud! (F.eks. Joh 15,1-8; Rom 6,14 og 8,1-11; Gal 2,19 – 21; Ef 4,11- 16; Hebr 9, 14). Evangeliet er det åndelige livs og den åndelige krafts sande og eneste kilde.
Hybels synes at være blind for denne helt centrale evangeliske sandhed og giver derfor en vejledning i helliggørelse og åndsfylde, som er gennemført lovisk. Hans vejledning på dette punkt er af så alvorlig vranglærende karakter, at det på afgørende måde undergraver tilliden til ham som forkynder og åndelig leder.
Det er vranglære af netop denne art, Paulus vender sig mod i Galaterbrevet: ”Dette ene vil jeg vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro? Er I så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed?” (Gal 3,2-3.)
I Johannes’ Andet brev kap 1,10 – 11 læser vi: ”Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, ham skal I ikke give husly og ikke byde velkommen. Thi den, som byder ham velkommen, gør sig medansvarlig i hans onde gerninger.”
Der er intet galt i at lære af hinanden. Vi har brug for inspiration udefra, også fra USA. Men det afgørende er, om dnne inspiration bygger på Guds ord, og kun det. Det er igennem Guds ord, vi skal lade os inspirere, så vi ikke skiller os bort fra ham. Lad os derfor holde fast ved Guds ord, thi i evigheden er det kun det, som står fast.
Matt 24,35: ”Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.”
Jeg vi i forbindelse med denne artikel anbefale en bog, som D. A. Carson fra USA har skrevet, og som findes på dansk og har navnet ”Med korset i fokus”. Dette er en rigtig god og vedkommende bog for enhver, som står i en forkyndende og ledende tjeneste.
---------------
Oversættelse fra færøsk: Árant Johannesen
Redigering: Lis Jensen
-------------------------------
Note:
1. http://nyt-i-natten-rapporter.blogspot.com/2007/05/lmh-og-willow-creek.html
-------------------------------
Læs desuden tre rapporter af Poul Erik Haahr (tilf. red):
http://lyd-i-natten.dk/Tekstfiler/PEH1.pdf
http://lyd-i-natten.dk/Tekstfiler/PEH2.pdf
http://nyt-i-natten-rapporter.blogspot.com/2006/12/kirkevkstbevgelsen-og-new-age.html
