Afsnit fra ”Lutherbogen”
Ved Svend Lerfeldt.
Citater af Martin Luther.
(Side 254-257)
”Ordets kirke er ikke et rør, der svajer for vinden, men hviler på den rene lære, på Guds ord og befaling. Derfor skal selv den usleste og mest uværdige præst vide, at Gud selv taler gennem ham, den uværdige og skrøbelige.”
En godtroende (som man kalder det) kunne imidlertid sige: Hvad skader det, hvis man holdt Guds ord og ved siden af lod alle disse nye påfund eller nogle af dem, som var mest tålelige, blive? Jeg svarer: Man må gerne kalde dem godtroende folk, men de er falsktroende og folk, som i henseende til troen er forført.
Thi du hører, at det ikke er muligt ved siden af Guds ord at lære noget andet, ved siden af Gud at tjene en anden, ved siden af det lys, som Gud har sat i mørket, at tænde et andet. Det er helt sikkert ønsketænkning og vildfarelse, om det så kun drejede sig om ét eneste punkt. Thi kirken kan og skal ikke lyve eller føre falsk lære, heller ikke i et eneste stykke. Lærer den én løgn, så er det hele falsk.
51,515 f.
Vel er det sandt: med hensyn til livet (livsførelsen) er den hellige kirke ikke uden synd, som den bekender i Fadervor: Forlad os vor skyld. Og 1. Joh. 1,8: ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så lyver vi, og gør Gud til løgner, han, som kalder os alle for syndere” (Rom. 3,23; Sal. 14,3 og Sal. 51,7).
Læren derimod må ikke være synd eller strafbar og hører ikke hjemme i Fadervor, hvor vi siger: Forlad os vor skyld. Thi læren beror ikke på vor handlen, men er Guds selvegne ord, som ikke kan synde eller gøre uret. Thi en præst må ikke bede Fadervor eller søge syndernes forladelse, når han har prædiket (hvis han ellers er en ret præst), men må med Jeremias (17,16) rose sig og sige: Herre, du ved, hvad der er udgået af min mund, at det er rigtigt og dig velbehageligt.
Ja, han må med Paulus (1. Kor. 7,10; 1. Thess. 4,15) og alle apostle og profeter trodsigt sige: »Haec dixit Dominus«, det har Gud selv sagt.
Og igen: I denne prædiken har jeg været en Jesu Kristi apostel og profet. Her er det ikke nødvendigt, ja, det er ikke godt at bede om syndernes forladelse, som var der lært noget urigtigt. Thi det er Guds og ikke mit ord. Det skal og kan Gud ikke tilgive mig, men bekræfte, prise og krone ved at sige: Du har lært ret; thi jeg har talt gennem dig, og ordet er mit. Den, som ikke kan rose sig sådan af sin prædiken, må hellere betænke sig på at prædike; thi han lyver sikkert og spotter Gud ...
Derfor er det ret og rigtigt sagt:
Kirken kan ikke fejle; thi Guds ord, som den lærer, kan ikke fejle. . .
51,516 f.
Ægte sikkerhed og falsk sikkerhed
Se nu min kære ven, hvor forunderligt det går til. Vi, som helt sikkert lærer Guds ord, er ... så svage, at vi ikke gerne roser os af, at vi er Guds kirke, hans vidner, tjenere, prædikanter, profeter o.s.v., og at Gud taler gennem os, og alligevel er vi det sikkert og vist, fordi vi har og lærer hans ord. Denne ængstelse kommer af, at vi ikke for alvor tror, at Guds ord er en herlig, majestætisk sag, at vi forekommer os selv alt for uværdige til, at en sådan stor sag skulle tales og gøres af os, som endnu lever i kød og blod.
Men vor modpart ... papisterne, sværmerne og hele verden, de er modige og uforfærdede, de vover i deres store hellighed kækt at sige: Her er Gud. Vi er Guds kirke, hans tjenere, profeter og apostle, som alle falske profeter altid har gjort, så at også Heinz Wurst (Luther tænker på hertug Heinz af Wolfenbüttel, mod hvem hans skrift var rettet) tror at kunne rose sig som en kristelig fyrste.
Men ydmyghed og frygt overfor Guds ord har altid været det rette tegn på den rette hellige kirke. Kækhed og overmod ud fra menneskelig religiøsitet har været kendetegn på djævelen ...
51,519
Ordets kirke fuld at synd
Jeg har ovenfor bekendt og må desværre bekende: skønt vi har det guddommelige ords rene lære og en fin, ren, hellig kirke, som den i alle stykker var på apostlenes tid, så er vi alligevel ikke helligere eller bedre end Jerusalem, Guds egen, hellige by, hvor der var så mange onde folk imellem, men hvor Guds ord ikke desto mindre altid blev bevaret rent ved profeterne. På samme måde er der hos os også kød og blod, ja djævelen blandt Jobs børn (Job 1,6).
Bonden er vild, borgerne gerrige, adelen skraber til sig. Ved Guds ord råber vi og skælder trøstigt ud og værger, hvad og så meget, vi kan. Gud være lovet, ikke uden frugt. Thi hvem af bønderne, borgerne, af adelen, af de store herrer o. s. v., der lader sig belære og hører, er, Gud ske lov, overmåde god og gør mere, end man forlanger, nogle mere end de formår. Og selv om det kun er få, derpå kommer det ikke an. Gud kan for et menneskes skyld hjælpe et helt land som syrerne ved Na'aman (2. Kong. 5,1), og hans lige.
Kort og godt: om livet behøver vi ikke diskutere, for vi bekender gerne og frit, at vi ikke er så hellige, som vi skulle . . .
51,536
Den blivende synd
Da jeg var munk, troede jeg straks, det var forbi med min frelse, så snart jeg følte kødets begær ... Nu plejer jeg at tænke: Martin, du vil ikke blive fri for synd, fordi du endnu har kødet, vil du føle dets kamp, efter det ord af Paulus: Kødet begærer mod Ånden (Gal. 5,17) ... Jeg husker, Staupitz plejede at sige: Jeg har mere end tusinde gange lovet Gud at blive bedre, men aldrig holdt, hvad jeg lovede ...
Selv om de hellige mærker, at kødet raser og gør oprør mod Ånden, og at de undertiden falder i synd, så bliver de dog ikke derfor fortvivlede eller tror straks, at deres livsform og pligt, og hvad de gør i kraft af deres kald mishager Gud, men de rejser sig op ved troen … Men dette siger jeg, at ingen skal tro, at man ikke skal regne synden for stort, når man har fået troen. Synd er virkelig synd, hvad enten den begås før eller efter, at man har erkendt Kristus, og Gud hader synden.
40.2, 92
Den lille katekismus om synden i den kristnes liv
Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Det vil sige: Vi beder i denne bøn, at vor Fader i himlen ikke vil se på vor synd og for dens skyld afvise vor bøn. For vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjent det. Men vi beder, at han vil give os alt af nåde. Thi vi synder dagligt meget og fortjener kun straf. Sådan vil vi i sandhed også selv af hjertet tilgive og gøre godt mod dem, der forsynder sig mod os.
30.1,239
--------------------------
Lutherbogen: "Luthers liv og tanker belyst gennem citater fra hans værker"
Lohses Forlag, 1967
Udgivet med støtte fra Kirkeministeriet
--------------------------
Fremhævelser, red.
-------------------------------------------
