Artikel 1: Rick Warren og "The Purpose Driven Life."

Fra Bereanbeacon.org
Af Richard Bennett.

(Tidligere katolsk præst).


Den grove smiger af mennesket i
"Det Målrettede liv".

("The Purpose Driven Life.")

Rick Warren’s ”The Purpose Driven Life” ”er mere end en bestseller, den er blevet en bevægelse”. [1]
Med forfatterens egne ord, så er hans megakirke-program “et mirakel eller en vækkelse… Over 12.000 kirker fra alle 50 stater og 19 lande har nu deltaget i ”40 målrettede Dage". Mange af disse kirker har rapporteret, at det var den mest forvandlende hændelse i deres menigheds historie”.[2]

“Rick er også grundlægger af Pastors.com, et globalt internet-selskab, som betjener og vejleder pastorer i at tjene over hele verden. Over 60.000 pastorer abonnerer på Rick Warren’s Ministry Toolbox. [3]
På denne netside udtaler han, ”Vort formål er at opmuntre pastorer, sognepræster, og kirkeledere med værktøjer og hjælpemidler, så de kan vokse op til at blive sunde kirker… For hvert hjælpemiddel, du anskaffer, hjælper du til at skaffe gratis hjælpemidler til over 1.5 millioner pastorer og lægprædikanter i tredje verdens lande. Gud har – igennem din støtte – tilladt os at nå over 117 forskellige lande på alle 7 kontinenter.” [4]

Bevægelsen er ved at blive et globalt imperium. Warren påstår, at ”Gud er en global Gud… Store dele af verden tænker allerede globalt. De største medie- og forretnings-konglomerater er alle multinationale… Få fat i en globus eller et kort og bed for nationerne ved navn. Bibelen siger, ”Hvis du beder mig, vil jeg give dig nationerne; alle mennesker på jorden skal tilhøre dig.” [5]
(Warren har imidlertid overset det faktum, at dette løfte blev givet alene til Jesus Kristus, og ikke til megakirker, som søger ekspansion).

Selv forretningsverdenen ser til med misundelse.
En artikel med titlen ”Christian Capitalism, Megachurches, Megabusiness" (kristen kapitalisme mega-kirker, mega-forretninger) i Forbes.com erkender dette:

”Måske er kirker ikke så forskellige fra virksomheder… Pastor Rick Warren, som grundlagde Saddleback Church i Lake Forrest, Cal. i 1980, har behændigt brugt marketing såvel som teknologi til at sprede sit budskab… Ingen tvivl om, at kirkerne har lært en værdifuld lektie af virksomhederne. Nu kan de måske lære erhvervslivet en ting eller to. Selskaberne vil helt sikkert sætte pris på at have en hær af ubetalte, loyale frivillige.” [6]

Det imperium af indflydelse, som Rick Warren praler af, giver ekko hos tusinder af pastorer og kristne ledere rundt om i verden. Siden udgivelsen i september 2002 er mindst atten millioner eksemplarer af hans bog solgt. Den bliver nu solgt i mange oversættelser. Bogstaveligt talt tusinder af kirker har brugt bogen og det medfølgende materiale under specielle fremstød med titlen: ”40 Days of Purpose” (40 målrettede dage).
Bogen er inddelt i fyrre kapitler, som foregiver at kunne forklare de 5 formål med vort liv på 40 dage.
Sandelig, påstanden findes på side 136:

”Han [Gud] skabte kirken for at møde vore 5 dybeste behov: Et formål at leve for, mennesker at leve med, grundregler at leve efter, en profession at udleve og kraft at leve af. Der er ingen andre steder på jorden, hvor du kan finde alle disse fem goder på et sted.” [7]

Warren tager fuldstændig fejl i sin liste over ”dybeste behov”. Efter bibelsk autoritet er det første og største behov for ethvert menneske fuld retfærdighed overfor den hellige Gud. Det er alene Kristi retfærdighed, Gud vil godtage som soning for menneskers synd og syndige natur. Dette primære behov kommer uafbrudt frem i Bibelen, men Warren nævner endog ikke denne grundlæggende sandhed i sin liste over ”dybeste behov”.

Warren’s hurtige skift fra Guds mål til menneskelige metoder falder under den første fristelse i Bibelen.
Satan tilbød Eva frugten som middel til at opfylde et åndeligt mål, ”den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." [8]
Warren lærer, at Gud ”skabte kirken til at møde vore fem dybeste behov”, akkurat som Den Romersk katolske Kirke siger, ”Kirken er alle troendes moder.” [9]
Warren har – ligesom Rom – skiftet fra lydighed imod Ordet og den levende Gud til lydighed imod en kirke - for at få opfyldt sine behov. Det er den ældste og mest durkdrevne fristelse, som kendes af mennesker.

Warren’s evangelium - den grundlæggende fejl.
Apostelen Paulus synliggjorde behovet for evangeliet igennem det faktum, at hele verden er strafskyldig for Gud.
Han udtalte, ” og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud.” [10]
Alle er ”af natur vredens børn”´, [11] skyldige overfor den hellige Gud. For at bestå overfor Ham, behøver alle derfor en fuldkommen retfærdighed.

Jakob opsummerer hele menneskets vilkår, når han siger, ”Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle.” [12]
Skyld overfor Gud viser nødvendigheden af evangeliet og er som sådan grundlaget for evangeliet.
Helligåndens overbevisning om synd driver synderen til sand tillid til Jesus Kristus alene. Som tolderen i lignelsen udbrød, ”Gud, vær mig synder nådig!” [13]
Hos Warren bliver denne overbevisning om synd reduceret af psykologiske terminologier til en tilstand, ”hvor man bevidstløst straffer sig selv”.
Han udtaler:

”Mange mennesker drives af skyld… Skyld-drevne mennesker bliver manipuleret af minder. De tillader deres fortid at kontrollere deres fremtid. De straffer ofte bevidstløst sig selv ved at modarbejde deres egen succes. Da Kain syndede, afbrød synden hans forbindelse til Gud, og Gud sagde, ”Du vil blive en hvileløs vandrer på jorden”.
Det beskriver de fleste mennesker i dag – de vandrer igennem livet uden et formål."
(side 27-28).

Warrens pop-psykologi definerer synd som handlinger, der ”modarbejder menneskers egen succes”, snarere end at vise synden som et onde af grænseløs betydning, fordi den er begået imod en grænseløs person.
Han fortsætter:

”Gud spørger ikke efter din religiøse baggrund eller dit læremæssige syn. Det eneste, der betyder noget, er, om du har godtaget, hvad Jesus gjorde for dig, og om du har lært at elske og stole på ham?” (side 34).

”Hvis du lærer at elske og stole på Guds søn, Jesus, vil du blive inviteret til at tilbringe resten af evigheden med ham. På den anden side, hvis du afviser hans kærlighed, tilgivelse og frelse, vil du tilbringe evigheden adskilt fra Gud – altid.” (side 37).

Bibelsk talt, er det fuldstændig tåbeligt at bede en ikke domfældt synder om bare at ”lære at elske og stole på Guds søn, Jesus”. Ingen kan blive frelst uden at anerkende sin egen personlige synd imod den hellige Gud og vende sig bort fra den.
Så selvom det er sandt, at det eneste, som tæller, ”er at lære at elske og stole på ham”, er denne kærlighed og tillid dog umulig, medmindre Helligånden har dømt en person som en fordærvet synder uden håb i sig selv.
Warren tilstræber ikke at definere synd, når han udtaler:

"Al synd er i bund og grund at undlade at give Gud ære. Det er at elske noget andet mere end Gud. At nægte at give Gud ære er et hovmodigt oprør. Det er den synd, som forårsagede Satans fald – og også vores. På forskellig vis levede (lever) vi alle til vor egen ære, ikke til Guds. Bibelen siger, ”Alle har syndet og mangler herligheden fra Gud.” (side 55).

Dette er sandt, men Warren har stadig ikke erkendt personlig skyld og personligt behov for Kristi fuldkomne retfærdighed og offer.
Warren’s vedholdende tilkendegivelser om ”selvværd” og ”sandt selv” (virkelige jeg), hvilket vi kort vil dokumentere, ophæver totalt, hvad han siger om ”hovmodigt oprør”.
Tværtimod udtrykker både bogen og bevægelsen, når de i høj grad værner om ”selvværd” og ”sandt selv”, at de godkender det meget ”hovmodige oprør” som er årsag til vort fald – ja, selv til Satans fald.

Den type modstridende udtalelser fra Warrens side gør det svært at analysere bogen. Men når det forholder sig sådan, er det endnu mere nødvendigt at gøre en analyse.
Uden apostelen Paulus’ overbevisning, ”Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt.” [14] kan der ikke blive nogen sand tro på Jesus Kristus eller vækst i helliggørelse for Gud.

Den første nøglefejl i Warren’s evangeliske budskab er benægtelsen af det meget basale behov for frelse.
Som Herren selv forkyndte det, ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.” [15]

Hjertet i Warren’s evangelium.
Warrens budskab bliver værre og værre, eftersom bogen skrider frem.
Han forsikrer sine læsere om at:

”Virkeligt liv begynder med, at du forpligter dig selv fuldstændigt på Jesus Kristus.
Hvis du ikke er sikker på, at du har gjort det, er alt hvad du behøver at gøre at modtage og tro.
Bibelen lover at 'Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn;' - Vil du modtage Guds tilbud?”
(side 58).

Warren har i sin undervisning ud fra Joh. 1,12 forsømt forklaringen, som følger i vers 13. Her forklares hvordan et menneske bliver født på ny, ”de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.”
Warren ignorerer fuldstændig det faktum, at modtagelse og tro ikke kommer af mands vilje, men fra Gud. Det er Guds nåde, der gør et menneske villigt til at tro, for hjertet er forandret ved Guds kraft alene.
At udelade det altafgørende punkt flytter fokus fra Gud til mennesket. Et sådant skift af fokus er dræbende for frelsen, da der ikke er nogen kraft i mennesket til at ændre sig selv. Denne nåde må komme fra Gud.

Hvis Warren imidlertid havde lært sine læsere at se på Gud og Hans nåde, ville han ikke have haft et fix og færdigt budskab, som var salgbart. For Warren er det fordelagtigt, at udelade ”de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.”
For idet han udelader den altafgørende omstændighed for kødet, kan han i virkeligheden foreslå det, som disse vers fra Skriften udelukker!

Herren er konsekvent i sit Ord: ”Han siger jo til Moses: »Jeg forbarmer mig, over hvem jeg vil, og viser nåde, mod hvem jeg vil.« Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed.” [16]
Evigt liv skænkes ikke, fordi mennesket begynder at virke, men fordi Gud giver frelse ud af sin nåde og barmhjertighed.

Således er den skrevne bestemmelse (purpose) fra Gud.
Warren’s skrevne bestemmelse (purpose) er det modsatte.
Han siger, at det begynder med mennesket, ”Virkeligt liv begynder med, at du forpligter dig selv…”.
Men dette er et bedrag, for hvilket Warren vil komme til at betale for den hellige Gud.
”Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste. - Vi kender jo ham, der har sagt: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« og derefter: »Herren vil dømme sit folk.
Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder." [17]

Kraften og rædselen i Guds hævngerrige vrede er stor. Der vil blive evig fortvivlelse for de, der lærer et falsk evangelium. Deres straf skal komme fra Guds egen hånd.

Warren fremturer med sit falske budskab.
”For det første, tro - tro at Gud elsker dig og skabte dig til sit formål. Tro, at du ikke er et uheld. Tro, at du er skabt til at leve evigt. Tro, at Gud har valgt dig til at have fællesskab med Jesus, som døde på korset for dig. Tro, at uanset hvad du har gjort, så ønsker Gud at tilgive dig.”

For det andet, modtag - modtag Jesus som Herre og frelser i dit liv. Modtag hans tilgivelse for dine synder. Modtag hans Ånd, som vil give dig kraften til at opfylde formålet med dit liv. Hvor end du læser dette, så inviterer jeg dig til at bøje dit hoved og stille hviske den bøn, som vil forandre din evighed: ’Jesus, jeg tror på dig, og jeg modtager dig.’ Fortsæt!
Hvis du mente den bøn alvorligt, så tillykke!
Velkommen i Guds familie!” (side 58-59).

I henhold til Warren’s lære, så er det den hviskende bøn, der forandrer en person for evigheden. I stedet for at gøre syndens vældige omfang stort og fremstille dens konsekvenser for evigheden, siger Warren, ” Tro, at uanset hvad du har gjort, så ønsker Gud at tilgive dig.”
Med en sød løgn forsøger han at tilintetgøre profeternes lære i Det gamle Testamente og Herren Jesus Kristi og apostlenes konsekvente lære om syndens afskyelighed og omvendelsens nødvendighed i Det nye Testamente.
I stedet for evangeliet, som ”Guds kraft til frelse” ”for i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro” [18], giver Warren blot en hviskende bøn. Det er svært at forestille sig en større fornærmelse af Jesus Kristus, hvis fuldkomne liv og fuldkomne offer er grundlaget for ægte frelse.

Apostelen Paulus erklærer, at retfærdigheden fra Gud er bevidnet: ”Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne.” [19] Foran Gud må synd straffes og sand retfærdighed etableres.
Guds hellighed krævede et fuldkomment liv og et fuldkomment offer af Jesus Kristus for at tilfredsstille Guds vrede overfor synden. Men som vi har set, så siger Warren, at synd ”modarbejder… succes”, så hele konceptet om fuldkommen retfærdighed, bevidnet for Gud, savnes totalt.
Med denne udeladelse følger udeladelsen af konceptet om nåde, som muligheden for at opnå den fuldkomne retfærdighed.
I henhold til Warren’s doktrin er frelse ”at bøje dit hoved og stille hviske den bøn, som forandrer din evighed.”
I Skriften er frelse Guds handling, som tilregnes de sande troende, baseret på Kristi fuldendte værk på korset, ”og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.” [20]

Guds direkte handling viser Hans nåde, så at vore øjne bliver fæstnet på Ham i tro.
Når vi forstår Warren’s falske evangelium og hans skammelige og indbildske ”velkommen i Guds familie”, kan vi kun gentage Herrens ord, ”Ve jer,… I lukker Himmeriget for mennesker.” [21]
Ved et falsk evangelium og en falsk forsikring om adgang ind i Guds familie har Warren udelukket yderligere søgen efter sandheden, ”Ve jer,… I har taget kundskabens nøgle.” [22]
Evangeliet, i hvilket Herrens fuldendte værk bliver forkyndt, er sådan, at det ikke kan forandres af en løgn, som ignorerer omvendelsen og lægger en hviskende bøn til, der forhåner meningen og anvendelsen af genløsningen.
Denne ombytning af Guds formål med Warren's formål har frygtelige konsekvenser:
”Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han.” [23]

Herren Jesus Kristus og hans evangelium kan ikke ustraffet krænkes. Ligesom modtageren af stjålet gods står til ansvar på linie med tyven, således er én, som støtter et sådant falsk evangelium, i Guds øjne ansvarlig på linie med bedrageren selv.

Selvværd: Forherligelsen af mennesket.
Grundlæggende for Warren’s program er den stærke appel i løftet om et umiddelbart resultat, når billedet af ens eget selvværd forbedres. Den alvorlige kendsgerning, at mennesket efter naturen er en falden skabning, fremmed for livet i Gud, død i overtrædelser og synd - ja dets eneste håb er udenfor selvet, i Jesus Kristus alene, bliver fuldstændig ignoreret.
Skønt Warren udtaler, at bogen ”ikke er om dig” (side 17), så er hovedfokus uafladeligt på at opbygge ens ”selvværd”. Han appellerer konstant til læserens selv-interesse.
Det følgende er nogle eksempler:

”Den måde, du ser dit liv på, danner dit liv. Din definition af livet bestemmer din skæbne.” (side 14).

”Du er et bundt af ufattelige evner, en forbavsende Guds skabning. En del af kirkens ansvar ligger i at identificere og frigive dine evner til at tjene Gud.” (side 242).

”Den bedste brug af dit liv er at tjene Gud på din facon. For at gøre dette må du finde ud af din facon, lære at acceptere og nyde den, og så udvikle den til dens fulde potentiale.” (side 249).

Dette sætter helt præcist lighedstegn til Hinduismens lære: ”Ved at forstå ens sande selv, ved at komme til at kende sin egen udødelige sjæl, kommer man til kundskab om Brahman selv…” [24]

Warrens lære er sammenlignelig med Hinduisme, men den mest sandsynlige kilde er dog Carl Jung.
At opdage ”kraften i den indre stemme” eller sit fulde potentiale er netop, hvad Jung lærte.
”Kun den mand, som bevidst kan godkende kraften i den indre stemme, bliver en personlighed.” [25]
Men endda alvorligere er det, at Warren’s lære har de samme grundlæggende præmisser som den romerske katolicisme. Vatikanets officielt grundlæggende udgangspunkt er mennesket selv.

Rom udtaler:
”Det er mennesket selv, som må frelses: Det er menneskeheden, som må fornyes. Derfor er det mennesket, som er nøglen til denne diskussion - mennesket helt og fuldt betragtet med legeme og sjæl, hjerte og samvittighed, sind og vilje.
Dette er grunden til, at denne hellige synode – idet man proklamerer menneskets ædle skæbne og bekræfter et element af guddommelighed i det - uden reservation tilbyder at samarbejde med menneskeheden i opfostringen af en fællesskabsfølelse, som stemmer overens med denne guddommelighed.” [26]

Som vi har set, er at ”finde ud af sin facon, lære at acceptere den og nyde den, og så udvikle den til dens fulde potentiale” basalt på samme grundlag, som Den Romerske Kirke og Hinduismen; men det samme gælder også med hensyn til Islam og Buddhismen – de har alle som deres centrale punkt en grundlæggende godhed i menneskeheden.
Warren opsummerer dette basale grundlag i de følgende ord:

”Hvis du er så vigtig for Gud, og han regner dig værdifuld nok til at fastholdes ved ham i evighed, hvilken større betydning kan du så have?” (side 63).

Skriften skildrer imidlertid ikke en sådan værdi eller godhed i mennesket. Helligånden lærer snarere at ”hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” [27]
”Dette siger Herren: Forbandet den mand, som stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige, men hvis hjerte viger fra Herren.” [28]

Warren går endog så langt, at han fordrejer et skriftsted for at opretholde sit skattede koncept: ”sandt selv” (virkelige jeg).

Han udtaler: ”Bibelen siger, selvhjælp er ikke nogen hjælp overhovedet. Selvopofrelse er vejen - min vej - til at finde sig selv, sit sande jeg.” (side 19).

Den passage, han citerer, er en udtænkt omskrivning af budskabet i Matt.16,25.
Herren sagde i virkeligheden, ”Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.”
Herren siger her tydeligt, at vi må regne vore liv for døde for at følge Ham.
Omtalte passage lærer ikke noget som helst om ”sandt selv” eller selvrespekt.
Warren bruger den falske omskrivning for at billedliggøre, at Herren har talt om ”at finde sig selv - sit sande jeg”. Manien med at finde ”sit sande jeg”, var et af kendetegnene på hippierne i 1960erne og har nu sat sit aftryk på denne populariserede forringelse af kristendommen.

Selv-ophøjende ”frelse” er værdiløs.
Den selv samme forherligelse af mennesket lærer Warren på mange andre måder.

”Du bringer Ham (Gud) kun glæde ved at være dig. Når du afviser nogen del af dig selv, afviser du Guds visdom og suverænitet i skabelsen af dig.” (side 75).

”Når du sover, kikker Gud på dig med kærlighed, fordi du var hans idé. Han elsker dig, som om du var den eneste person på jorden.” (side 75).

Men Warren stopper ikke her med sin smiger af mennesket. Højden i hans forherligelse af mennesket findes i den udtalelse, som gør læserens personlige værdi til formålet for Kristi død på korset. Idet han siger sådan, får ”selvværd” en plads, hvor det ikke kun fordrejer evangeliet, men også forhåner Herren selv.
Warren udtaler:

”Hvis du ønsker at vide, hvor meget du betyder for Gud, så se på Kristus med de udstrakte arme på korset, og han siger, ’Jeg elsker dig så meget! Jeg vil hellere dø end leve uden dig.’ (side 79).

Disse ord ”Jeg vil hellere dø end leve uden dig” er en del af en sangtekst af ”The Backstreetboys.” [29]
Når Warren lægger disse ord i munden på Jesus Kristus, er det blasfemi.
Jesus Kristus, Guds-mennesket, har ikke en kærlighed, som er afhængig af mennesket.
Hvis Han havde et sådant afhængighedsforhold, ville Han ikke være Gud.

At lære, at Herren Jesu Kristi kærlighed er uhellig, som Warren gør, er både forhånende og uærbødigt. Det ophøjer syndefulde mennesker til en kontrollerende position i modtagelsen af den evige Guds søn.
Kan en sådan forestilling være andet end bespottelse?
”Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn… ” [30]

I Skriften fremvises Kristi kærlighed og opofrelse derved, at Gud ”selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.” [31]
Alligevel gør Warren’s doktriner det, at leve med syndefulde mennesker, til det centrale i Guds hensigt.
I Skriften er brændpunktet i Guds hensigt fremstillingen af Hans retfærdighed og hellighed i Jesu Kristi person og offer.

Syndefulde mennesker er ved nåde medregnet som modtagere af forløsningen i denne store manifestation af Guds retfærdighed.
Warren’s store forherligelse af syndige mennesker i et sådant omfang, at Jesus Kristus hellere ville dø end leve uden dem, omgør fuldstændigt det bibelske budskab - at Gud gør alt til sin egen ære. Alt er af Ham og fra Ham, og derfor er alt til Ham og ved Ham.

Han gjorde al skabning i overensstemmelse med sin vilje og til sin egen lovprisning.
Herren Gud den almægtiges hensigt afslører Rick Warren’s spot og praleri, ja sågar blasfemi.

Det faldne menneske er fordærvet i hver enkelt del af sit væsen og natur, og det står ikke i dets magt at frelse eller redde sig selv.
At prøve at gøre det faldne menneske større, som Warren gør, er nyttesløst, da der ikke er nogen moralsk redning i menneskets værd. Hans eneste håb ligger udenfor ham selv – i guddommeligt værd og myndighed.
Menneskets natur som sådan er død i overtrædelse og synd.

Vand kan ikke løbe opad, og det naturlige menneske kan ikke handle i modsætning til sin fordærvede natur. Alle menneskelige væsner er forarmede med hensyn til grundlaget for og kraften i åndeligt liv. De er løsrevet fra Gud - livets kilde. De er åndeligt døde, som en fordømt kriminel siges at være en død mand.
Derfor erklærede Herren Jesus Kristus, ”For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.” [32]
Kristus erklærede, ”at det, der er født af kød, er kød.” Han betegnede det, der er formidlet af et faldent menneske, som fordærvet.
Hvis princippet om selvværd og evnen til at vælge Kristus var sandt, ville konklusionen nødvendigvis være, at de, som brugte deres evne til at vælge Kristus, retmæssigt kunne prale af deres aktive deltagelse i deres frelse.

Men sandheden er, at selv troen er Guds gave, ”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.” [33]
Før man indser sin personlige stilling som åndeligt død ind for den hellige Gud, vil man sandsynligvis ikke sætte pris på Guds nåde. Frelse begynder ikke med selvværd og selvudvikling, men med guddommelig kraft.
Skriften er yderst klar på dette punkt: ”Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.” [34]
”For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.” [35]

Gud giver liv til den åndeligt døde vilje i mennesket ved at skænke sin nåde. Det er Helligåndens kraft, som overvinder det naturlige menneskes stolthed, så han bliver parat til at komme til Kristus og modtage livet.
Med Herrens egne ord, ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve.” [36]
Og som Herren også forklarede, ”Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig.” [37]

”Selv-frelse”, markedsført på basis af menneskelig værdi og værdighed, er rodfæstet i den menneskelige natur. Den findes i alle menneskeskabte religioner.
Den er afgørende for Warren’s bog og bevægelse. Warren’s lære fornægter den bibelske sandhed, at mennesket er fuldstændig fordærvet.
Efterfølgende benægter han den absolutte nødvendighed af Guds nåde.


Sammenhængen imellem åndelig død og nåde er malende fremstillet i Skriften, ”for at nåden, ligesom synden har hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre.” [38]

Uden at forstå den fuldstændige fordærvelse i dem, til hvem evangeliet er giver, vil evangeliet forblive en død skrivelse.
Idet Warren udelader den bibelske sandhed, ” der er ingen retfærdig, ikke en eneste.” [39] og udskifter den med menneskets selvværd, har hans arrogance nået et niveau, som er forudsagt i Skriften, ”Jeg stiger op over skybankerne, gør mig lige med den Højeste.” [40]

Konklusion.
Nu, da vi har dokumenteret, at der i ”40 Målrettede Dage” i ” Det Målrettede Liv” findes et falskt evangelium, er vi forpligtede til ”at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige” [41], for at vi må ”står fast i én ånd, og at I med én sjæl kæmper sammen for troen på evangeliet” [42]

Igennem Warren-bevægelsen bliver hoben bedraget med hensyn til den sande betydning af evangeliet om frelse. Et uhyre antal tror oprigtigt, at de har modtaget Kristus som deres personlige frelser, skønt alt, hvad de har modtaget, i virkeligheden er et menneskeskabt ritual og en "overenskomstmæssig” forpligtelse overfor en kirke, som de har bundet sig til ved et løfte.
Mange af de artikler, som omhandler Warren, roser de gode ting, Warren har at sige; men de glemmer, at Herren selv og Hans apostle komplet fordømmer fremføringen af et falsk evangelium.

Hvordan kan vi bringe den evige retfærdighed fra Jesus Kristus ind i mænds og kvinders liv eller forvente en sand omvendelse, hvis vi ikke er villige til at afsløre løse påstande fra én, der tager en ”kristus” til sig, som er ukendt for Skriften, og som præsenterer et forlorent evangelium, samt er villig til at rose tilhængerne af det frafaldne system i Rom?

Her er en bedrager, som egenrådigt ændrer på budskabet, trods det at lyset i nådens evangelium er fremstillet klart.
Men det er nu ikke særlig mærkeligt, at der er nogen, som bedragere Herren Jesu navn og værdighed, for det var der allerede på apostlenes tid.
Faren og det onde ved at afvige fra det sande evangelium er, at det i virkning og realitet er en afvigelse fra Gud selv.
”Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen.” [43]

For more information on the false teachings of Rick Warren, the legion of false teachers he promotes, and the false translations he uses in his Purpose Driven Life book, I recommend the documentary book entitled: Who’s Driving the Purpose Driven Church? by James Sundquist. It is published by Bible Belt Pubishers and available at Southwest Radio Church Ministries at: http://www.swrc.com/offers/index.htm#h616
Or call Toll Free 1-800-652-1144
Richard Bennett of “Berean Beacon” WebPage:
http://www.bereanbeacon.org
Permission is given by the author to copy this article if it is done in its entirety without any changes.
Permission is also given post this article in its entirety on Internet WebPages.

---------------------
Oversæt. Lis J.
---------------------
Læs som pdf-fil her.
--------------------
Læs på engelsk her.
---------------------
Læs mere om Rick Warren og Saddleback Church her.
-----------------------

Fodnoter:
[1
] Bruce Ryskamp, president of Zondervan. http://www.assistnews.net/Stories/s03110083.htm 10/22/04
[2
] http://www.purposedrivenlife.com/thebook.aspx 10/16/04
[3
] http://www.pastors.com/aboutus/ 11/15/04
[4
] http://www.pastors.com/aboutus/ 10/22/04
[5
] http://www.pastors.com/RWMT/?id=74&artid=3099&expand=1 10/22/04
[6
] http://www.forbes.com/2003/09/17/cz_lk_0917megachurch.html 10/22/04
[7
] Rick Warren, The Purpose Driven Life (Grand Rapids, MI: Zondervan, 2002) Page numbers only in succeeding citations.
[8
] Genesis 3:5
[9
] Catechism of the Catholic Church (1994), #181 (Emphasis ours.)
[10
] Romans 3:19
[11
] Ephesians 2:3
[12
] James 2:10
[13
] Luke 18:13
[14] Romans 7:18
[15] Mark 2:17

[16] Romans 9:15-16
[17
] Galatians 6:7, Hebrews 10:30-31
[18] Romans 1:16-17
[19
] Romans 3:21
[20
] Romans 3:24.
[21
] Matthew 23:13
[22
] Luke 11:52
[23
] Galatians 1:8
[24] Atman and Brahman as explained on http://www.wsu.edu:8080/~dee/GLOSSARY/BRAHMAN.HTM 12/2/2002
[25
] The Development of Personality Collected Works 17 as quoted on: http://www.sacredsandwich.com/warren_jung_chart.htm 11/18/04
[26
] Vatican II Documents No. 64, Gaudium et Spes, 7 Dec 1965 in Vatican Council II The Conciliar and Post Conciliar Documents, Austin P. Flannery, ed., 1981 edition (Northport, NY: Costello Publ. Co. 1975) Para 3
[27
] Jeremiah 17:9
[28] Jeremiah 17:5
[29] http://sozluk.sourtimes.org/show.asp?t=ill+never+break+your+heart 11/16/04
[30
] Revelation 13:6
[31] Romans 3:26
[32
] Mark 7:21-23
[33
] Ephesians 2:8-9
[34
] James 1:18
[35
] Philippians 2:13
[36
] John 5:25
[37
] John 6:45
[38
] Romans 5:21
[39
] Romans 3:10
[40
] Isaiah 14:14.
[41
] Jude 1:3.
[42
] Philippians 1:27.
[43
] 2 John 9