Fra Bereanbeacon.org
Af Richard Bennett.
(Tidligere katolsk præst).
”Det Målrettede Liv”: Nedgør Guds sande natur.
Der er en underliggende funktion i Rick Warren’s bog og bevægelse, som gør en analyse af disse meget vanskelig. Den stammer fra det faktum, at Warren præsenterer en grundlæggende lære, som ser på Guds formål (purpose) - at ophøje sig selv - og på hvad mennesket skal gøre i forhold til Gud.
Men ingen af disse formål er fremstillet på en bibelsk præcis måde, og det gør hans arbejde usikkert for en sand forståelse af, hvem Gud er, og af Hans evangelium i Kristus.
I den første del af vor analyse dokumenterede vi måden, hvorpå evangeliet bliver ødelagt af ophøjelsen af mennesket og det såkaldte ”sande selv” (virkelige jeg). Denne fejl ødelægger - sammen med andre tilsvarende ting - tydeliggørelsen af, at mennesket i virkeligheden er dødt ”i overtrædelser og synd”. Dette viser, at bogen er både en hindring og et dobbeltspil. Den farligste vranglære har altid været den, der er blevet præsenteret i sammenhæng med de almindelige grundlæggende sandheder.
I denne sektion vil vi fortsætte med at analysere Guds frelses-hensigt i Jesus Kristus fra evighed af. Frelsen kommer fra Gud til syndige mennesker i og igennem Jesus Kristus alene.
Oprindelsen til Guds frie nåde og evige hensigt er i Jesus Kristus alene, ” Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden”. [1]
Denne elementære sandhed var det ikke nødvendig at fremhæve, hvis det ikke var for det faktum, at Warren præsenterer grunden til Guds frelsende kærlighed til menneskeheden som værende i mennesket selv.
Skriften har gjort kendt, at Guds natur er hellig, som Bibelen siger: ”Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!” [2]
For at inspirere til absolut ærefrygt for Guds natur, bliver dette spørgsmål stillet: ” Hvem må ikke frygte dig, Herre, og ære dit navn? For du alene er hellig, alle folkeslag skal komme og tilbede dig, for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.” [3]
En af Warrens og hans bevægelses groveste synder er, at han undlader at respektere Den Almægtiges natur som Tre gange Hellig Gud. For eksempel bliver Gud i kapitlet: ”At blive bedste venner med Gud” portrætteret som om, Han var i nød: ”Den Almægtige Gud længes efter at blive din ven!” [4]
”Længes” betyder ”behøver”, ”plages af længsel efter” eller ”begærer”, som grundlæggende betyder - Han har brug for at være din ven.
Men Guds kærlighed, ved hvilken Han gav sin enbårne Søn, er fuldstændig ofrende og givende.
Den betyder på ingen måde en mangel hos Gud.
Tværtimod så er det, at Han giver sin enbårne Søn, en fuldstændig udgydelse af Hans fuldkomne kærlighed, og sandelig ikke nødvendig for at fuldende eller gøre Hans kærlighed perfekt.
Den kendsgerning, at Gud viser sin kærlighed til uværdige syndere, indebærer ikke på nogen måde, at Gud behøver syndere for at tilfredsstille nogen mangel hos sig selv!
Warrens terminologi mis-repræsenterer Guds natur.
Warren bygger på denne alvorlige fejl ved hjælp af en nutidig forvanskning af 2. Mos. 34,14: ”Han er en Gud, som er lidenskabelig med hensyn til sit forhold til dig.” [5]
I verset står der: ” Du må ikke tilbede nogen anden gud, for »Lidenskabelig« er Herrens navn, for han er en lidenskabelig Gud”.
Gud Herrens jalousi eller lidenskab er imod dem, som vil dyrke en anden gud. Sådanne tilbedelser bliver fuldkomment fordømt.
Det er bemærkelsesværdigt, at den første del af dette vers,”Du må ikke tilbede nogen anden gud”, er totalt fraværende i Warren’s kapitel.
Når ordene ” jalousi” og ”lidenskab” bruges om Gud i Bibelen, så beskriver de Hans lidenskab for den sande tilbedelse af Hans hellige navn. Den gør krav på eksklusiv hengivenhed for Ham.
Ved at lære, at Gud har en lidenskab for eller forelskelse i læseren snarere end en fuldkommen nidkærhed for sit Hellige Navn, har Warren i sin bog fået betydningen af verset vendt bogstavelig talt på hovedet.
Hans brug af en forvansket og forudindtaget bibeltekst for at skildre sin idé - at Gud har en lidenskabelig hengivenhed for mennesket - gør hans arbejde til et forsøg på at smigre mennesker, snarere end at forelægge dem Guds sande bekymring for deres fordærv.
Således lærer Warren som en sandhed den afgudsdyrkelse, som teksten i virkeligheden fordømmer. Denne type skriftfordrejning, som degraderer Guds natur, løber igennem hele Warren’s bog.
Kærlighed er ikke essensen af Guds karakter adskilt fra Hans retfærdighed.
Warren’s lære, at Gud har en frelsende kærlighed til enhver, nedgør Guds sande natur.
En sådan særlig kærlighed til alle bliver fremstillet som værende ”essensen af Guds karakter”.
Warren lærer:
”Du blev skabt som et specielt objekt for Guds kærlighed! Gud gjorde dig, så han kunne elske dig. Dette er en sandhed at bygge livet på. Bibelen fortæller os at: ”Gud er kærlighed”. (1. Joh. 4,8). Det siger ikke, at Gud har kærlighed. Han er kærlighed! Kærlighed er essensen af Guds karakter. Der er fuldkommen kærlighed i Treenighedens fællesskab, så Gud behøvede ikke at skabe dig.” (side 24-25).
Dette er fortsat en selvmodsigelse af Warren, som netop tidligere har anført, at Gud på en eller anden måde skulle fattes noget.
Nu har Warren givet sine læsere den hovedopfattelse, at Gud elsker hver enkelt ”som et specielt objekt”.
Med den slags forsikringer får læseren tryghed i sig selv og i sine synder. Men ifølge Skriften kan vi ikke vide, at vi er et objekt for Guds frelsende nåde, før vi er flygtet fra Hans vrede imod vore synd, angret den og vendt om for at sætte vor tillid til Kristus alene.
Warren’s version af Gud som en, der elsker enhver som et specielt objekt for sin kærlighed, er yderst vranglærende.
Kærlighed adskilt fra Hans retfærdighed er ikke kernen i Guds karakter.
Snarere er Hans frelsende kærlighed i Skriften altid i overens-stemmelse med Hans retfærdighed, ”Troskab og sandhed mødes, retfærdighed og fred kysser hinanden.” [6]
Vi må acceptere Guds kærlighed, som Han selv har defineret den, snarere end som Warren har præsenteret den!
I Skriften ses Guds kærlighed i opretholdelsen af Hans lov og i åbenbaringen af Hans dom.
I Messias er der en harmoni af guddommelige egenskaber, kærlighed og retfærdighed.
I Kristus har Guds retfærdighed og fred kysset hinanden.
I Frelserens værk vises Guds kærlighed i Messias, som ”blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.” [7]
Tilkendegivelsen af Guds kærlighed er ”for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.” [8]
Gud er oprigtig i sin vrede imod synden, og Han er retfærdig i sit styre, både hvad angår at elske og at tilgive syndere i Jesus Kristus.
Han er retfærdig, fordi Jesu Kristi blod var en soning, som tilfredsstillede Guds retfærdighed. Han er ”retfærdiggører”, idet Kristi retfærdighed tilregnes de troende.
Men ikke-troende forbliver under Guds vrede, på grund af deres egen uretfærdighed.
På det stade har de ingen grund til at tro, at de er et specielt objekt for Guds kærlighed.
Warren’s såkaldte kærlighed fra Gud til ikke-angrende syndere som ”et specielt objekt for Guds kærlighed” er en forhånelse af Guds sande kærlighed, fordi han forsøger at redefinere Guds sande natur. [9]
Guds sande kærlighed værner om Hans sandhed, Hans kærlighed, Hans Ord og Hans retfærdighed.
En tale af C. H. Spurgeon overvejer således ”Oh, synder, ydmyg dig under Guds mægtige hånd! Tænk på, hvor ofte Han har vist sin kærlighed imod dig ved at byde dig komme til Ham. Tænk på, hvor ofte du hånligt har afvist Hans Ord og afslået Hans nåde. Tænk på, hvordan du har vendt det døve øre til alle indbydelserne og er gået dine egne veje og har gjort oprør imod en kærlig Gud. Tænk på, hvor ofte du har overtrådt buddene fra Ham, som elskede dig.” [10]
Hvis Warren skrev og prædikede, som Spurgeon gjorde ovenfor, ville han ikke være så populær blandt de tusinder af såkaldt ”kødelige kristne” udover verden.
Når Guds bud imidlertid prædikes sammen med Hans kærlighed, ses sand omvendelse, hvor retfærdighed og fred forenes i Jesus Kristus.
Guds frelsende kærlighed er altid særskilt nævnt for dem, som er i Kristus. Den erklæres altid at være i Kristus på grund af Hans nåde.
Således udtaler Bibelen: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn.” [11]
Uden undtagelse er mennesker objekter for Guds frelsende kærlighed i Jesus Kristus; ellers og uden undtagelse er de objekter for Guds vrede!
”Sandelig, skal man sige, i Herren har jeg retfærdighed og styrke,” [12]
Guds fokus på Kristus er byttet ud med Warren’s fokus på mennesket.
I kapitel 2, som hedder, ”Du var ikke et uheld”, understreger Warren, at Gud suverænt udvalgte hver enkelt detalje ved den enkeltes tilblivelse. Warren synes at sætte lighedstegn imellem at blive født og at være et barn af Gud, for han udtaler: ”Der er illegitime forældre, men der er ikke illegitime børn… Gud tager aldrig fejl… Gud gjorde dig, så han kunne elske dig.” [13]
Warren springer over de umådelige vanskeligheder, så som ”karrene, som var til vrede” i Rom. 9,22 og bevæger sig til Efes. 1,4 for at klare sin sag: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.”
Han lærer imidlertid en forvrængning af meningen i dette vers:
”Guds motiv til at skabe var hans kærlighed. Bibelen siger, ”Længe før han lagde grundvolden til jorden, havde han os i tanker, og havde lagt sig fast på os, som fokus for sin kærlighed” (side 24).
Den ødelagte tekst tillader Warren at udelade det sande fokus i den bibelske tekst. Dette fokus er Guds valg af den enkelte ”i Kristus” og ikke - som Warren lærer - i uomvendte mennesker for deres egen skyld.
Ingen steder i bogen behandler han Efes. 2,1 eller nogen af de store passager, som taler om at være født som død i overtrædelser og synd. Han undlader totalt at behandle dommens problem bibelsk.
Da Warren ignorerer dette centrale emne, mislykkes det fuldstændigt for ham at erkende, at Paulus ikke henvender sig til folk, som er elsket i sig selv, men til ”de troende i Kristus Jesus” [14].
Det lykkes derfor heller ikke for ham at fortælle om rigdommen i Hans nåde - den nåde som præcist er de troendes, fordi de er ” i Ham [dvs. i Kristus]”.
Som en tryllekunstner, der med et vink af sin hånd forandrer, hvad man ser, således har Warren med en udtænkt omskrivning af Skriften forandret ”udvalgt os i ham” til ” han havde os i tanker, og havde lagt sig fast på os, som fokus for sin kærlighed”.
Med skiftet fra ”de troende i Kristus” til syndige mennesker, som de er i sig selv, har Warren fjernet den eneste Mellemmand og Hans genløsning som det middel, ved hvilket Guds aktive kærlighed har tilvejebragt sit mål.
I hele Efeser brev kapitel 1 er temaet frelse, og i den sammenhæng betyder fjernelsen af personen Jesus Kristus, at Warren præsenterer en gud, som har frelsende kærlighed til syndige mennesker, som de er i sig selv.
Hans gud er ikke Bibelens Gud.
Udenom Guds udvælgelse i Jesus Kristus er der ingen frelse. [15]
Guds kærlighed finder kun tilfredsstillelse og glæde i Hans Søn, Herren Jesus Kristus.
Guds kærlighed er ikke kun bestemt i Jesus Kristus, men Hans udtrykte formål er at værne om sin egen retfærdighed. Apostelen Paulus bekendtgjorde ”og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus… dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.” [16]
Over alt fryder vi os over, at Gud er almægtig, og at der er gode nyheder for alle, som er ”døde i overtrædelser og synd”. I lys af Guds ord ved vi, at ”evangeliet... er Guds kraft til frelse for enhver, som tror…” [17]
Af naturen er vi vredens børn, og i praksis er vi oprørere imod Gud og Hans Ord. Guds fuldkomne og retfærdige lov fordømmer os alle, og Gud Herren er ikke ansvarlig for at redde en eneste af os fra sin retfærdige vrede.
Til trods for vor syndige natur og vor personlige synd, har Gud givet sin enbårne Søn til alle sande troende.
Gud er den eneste, som er aldeles Hellig. Hans hellighed er den kendetegnende faktor i alle Hans essentielle karaktertræk. Det er grunden til, at det er nødvendigt for os at stå foran Den Hellige Gud på de vilkår, som Han foreskriver.
Vend dig til Gud i troen alene for at få den frelse, som Han alene giver ved Helligåndens overbevisning, baseret på Kristi død og opstandelse, og tro på Ham alene, ”til lov og pris for hans nådes herlighed.” [18]
Når vi forstår evangeliet tvinges vi til i kærlig taknemmelig at forkynde: ”Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn skal du give ære, for din godheds og troskabs skyld.” [19]
Konsekvensen af Warren’s letfærdige omgang med Guds hellige og retfærdige natur.
Warren’s frelsende kærlighed gælder universelt for alle og degraderer Guds hellige og retfærdige natur. Guds kærlighed er specifikt ”i Kristus” [20] og med det udtrykte formål at fremvise Hans retfærdighed. Gud kan ikke og vil ikke acceptere vores synd.
Warren forvrænger i betydelig grad de bibelske doktriner om den retfærdige og hellige Gud og skæmmer dermed det bibelske koncept om Guds natur.
Hvis Gud elskede mennesket, som det er i sig selv, ville Han være uretfærdig. Et sådant koncept er helligbrøde.
”Gud er lys” så vel som ”kærlighed”, ”Gud er lys, og der er intet mørke i ham” [21]. Hans kærlighed er hellig, som alle Hans egenskaber er det.
I Skriften er Hans hellighed i hver detaljer ligeså vigtig som Hans kærlighed. ”I skal være hellige, for jeg er hellig” [22]. Ligeværdig med Guds kærlighed er Hans vrede og dom, som forårsager sund frygt og dyb respekt for Skaberen, ”Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?” [23]
En synder bør ikke trøstes med forsikringer om Guds kærlighed adskilt fra omvendelse og tro på Kristus.
Langt hellere skal en synder mides om, at Gud hader synderen, som Skriften siger, ”de overmodige kan ikke træde frem for dine øjne, du hader alle forbrydere,” [24]
” Jeg hader de ondes forsamling, blandt ugudelige sidder jeg ikke.” [25] Uden Jesus Kristus ”… åbenbares Guds vrede fra himlen …” [26].
Gud skildrer klart sin hellige og retfærdige natur i disse skriftafsnit.
Stor er skylden hos enhver, som får det til at se ud som om, Guds frelsende kærlighed er vilkårlig, når den retteligt koncentrerer sig om syndere, som de er i Jesus Kristus.
Herrens ære og genløsningen i Jesus Kristus er, hvad der står på spil, ”Lad os derfor takke for, at vi får et rige, der ikke kan rokkes, og med tak tjene Gud, som det er hans vilje, i gudsfrygt og ærefrygt. For vor Gud er en fortærende ild.” [27]
Tilknytning til Den katolske Kirke og flere lighedspunkter.
Da Warren’s politik er at gennemføre kirkevækst uden respekt for bibelsk lære [28], er det ikke et under, at Den katolske Kirke såsom ”Saint Michael the Archangel Catholic Church in Cary, NC” nu slutter sig begejstret til Warren’s kirkevækst-program.
Denne katolske kirkes hjemmeside siger, ”Da vi havde tilendebragt de første 21 dage af bogen, besluttede vores voksende gruppe at gå videre (så hvis du allerede har læst en del af bogen og ikke var i stand til at slutte dig til os i november, så er tiden inde nu til at hoppe ombord!)…” [29]
Et andet eksempel: "I Chicago-området deltager mere end 200 kirker i ”40 målrettede dage” (nogle har bugt det som en serie i fasten) Iblandt dem er ”St. Walter’s Catholic Church in Roselle”, som håbede, at 100 mennesker ville skrive sig på til et program i små hjemmegrupper om ”40 målrettede dage”, idet de skulle studere Warren’s bog.
I stedet for blev 700 inddraget."
Warren citerer fra den katolske mystiker, Brother Lawrence, der godkender kontemplativ bønne-teknik, som, han siger, er ”nyttige ideer”. Brother Lawrence var ikke blot traditionel romersk katolsk, men udbredte også lære, som har lighed med Hinduismen i ”Bhagavad-Gita” og med mange andre New Age skribenter. Warren bakker ham op og går sener over til anbefale ”åndedræts bøn”.
Han lærer:
”Mange kristne bruger åndedrætsbøn i løbet af dagen. Man vælger en kort sætning eller en enkel talemåde, som kan gentages til Jesus i et åndedræt: ”Du er med mig” ”Jeg modtager din nåde” ”Jeg stoler på dig” ”Jeg vil gene lære dig at kende” ”jeg tilhører dig” [31]
I århundreder har katolske mystikere praktiseret ”åndedrætsbønner” som disse. De er simpelthen den katolske form for græsk mystik, beslægtet med de hinduistiske mantras.
I den samme bog citerer Warren bifaldende den berømte katolske mystiker, Madame Guyon (side 193).
Han godkender også St. John of the Cross (side 108) og den katolske præst, mystiker, psykolog, og økumenist, Henri Nouwen (side 269-270).
Han er på det varmeste enig med Mother Teresa (side 125, 231).
Disse vildledende teknikker bliver således formidlet og leder så videre ind i hele den mystik-plage, som for tiden truer de troende. Denne plage er den forestilling, at der er en harmonisk bevidsthed om Gud adskilt fra personen Jesus Kristus og Hans unikke liv og offer. [32]
Warren repræsenterer en mystik-dagsorden, som hele verden elsker og accepterer, men som er en vederstyggelighed for Gud Herren.
Deplaceringen af pastorer og konsekvenserne heraf.
Formålet og fællesskabet i kampagnen, ”40 målrettede dage” er forskellige fra alle andre bevægelser, vi har set i nyere tid.
Warren beder pastorer om at vie deres kirke og dens medlemmer til en intensiv 40-dages omprogrammering af deres forståelse af Gud, Kristus, og hvordan man bliver en kristen. Han lover, at ved slutningen af de 40 dage vil kirken være forandret.
Igennem sin bog og den dagsorden, som bliver lagt ud, underviser han på 40 dage om næsten alle aspekter i det kristne liv. Den type indblanding i, hvordan en kirke drives, åbner for en snigende overtagelse af kirken.
I Skriften er pastorernes funktion at undervise og at være vægtere og vogtere for den hjord, som Herren har givet dem. ”Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd..” [33]
At overdrage deres position ind for Herren til en anden, som på syv uger vil undervise i sit eget læremæssige budskab, baseret på massevis af mangelfulde omskrivninger af Skriften, er yderst ubibelsk.
Kirken er pastorernes og de ældstes ansvar. Det er ikke deres ansvar at bringe forringede ideer ind, som infiltrerer ethvert vigtigt område i kirkens liv.
I Warrens bog og bevægelse bliver Guds absolutte suverænitet kategorisk fornægtet, idet mennesket bliver rådet til at beslutte dets egen skæbne.
Konklusion.
Warren og alle, som er knyttet til hans plan om formål, burde frygte den hellige Gud for, ”Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn” [34] Dette er blot det ene af de ti bud, som Warren bryder.
Et andet er ”Du må ikke sige falsk vidnesbyrd”. Rick Warren’s bog, ”Det Målrettede Liv” er fuld af falske påstande.
Men sandheden er, at den hellige Gud regerer, som det er bekendtgjort af Helligånden, ”Herren er konge! Folkene skælver.” [35] ” Herren har grundfæstet sin trone i himlen, han hersker som konge over alle.” [36]
Gud Herren hersker med et fuldkomment herredømme, idet han opfylder sit evige mål - ikke blot på trods af - men også ved hjælp af de, som giver et misvisende billede af Hans natur, såvel som af Hans Søn, Herren Jesus Kristus og af det glorværdige og urørlige evangelium.
Kernen i synd er at svigte Herren som en i sandhed suveræn Gud, og præsentere Ham som noget mindre, i dette tilfælde som en gud, der har behov og dermed kan manipuleres.
Budskabet for vor tid er det samme som altid: Hvis mennesker ikke omvender sig og tror på Herren Jesus Kristi sande evangelium, vil de dø i deres synder.
Hvis folk fortsætter med at løbe efter verdslige metoder for at formidle forringede udgaver af det, man kalder kristendom, vil de personligt eller i fællesskab opleve det, som apostelen Paulus skrev om under Helligåndens ledelse, ”For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed.” [37]
Den evangeliske nedtur udi læremæssigt og praktisk frafald, udtrykt i følelsesmæssige og kødelige oplevelser, burde være en af vore alvorligste bekymringer.
Warren’s bog og bevægelsen omkring den er et levende eksempel på, hvad der i øjeblikket er så populært og ødelæggende. Hundrede tusinder af sjæle rundt om i verden - ja måske snarere millioner - er bukket under for den præsentation af et falsk evangelium, som konstant flyder fra Neo-evangelikale talerstole og formidlinger.
Pompøse evangeliske kirker, kristne universiteter, seminarier og læreinstitutioner bliver i øjeblikket konsekvent løbet over ende af folk, som af deres ledere har lært at sammenblande humane, religiøse følelser med et ægte værk af Helligånden.
Mange har blindt tiltro til, at de er ”genfødte kristne”, samtidig med at de fornægter Kristi herredømme og Hans Ords autoritet, hvilket jo er kendetegnene på autentisk discipelskab. [38]
Kun en nådig udgydelse af Helligånden, der får Hans folk til at vende tilbage til Ham, er fyldestgørende som middel imod det angreb på det sande evangelium, som er foran os.
Så bed om, at det må behage Herren i nåde at helbrede denne sygdom af læremæssige kompromiser og den derpå følgende åndelige blindhed, som plager vor tids Evangelikale Kirke, i stedet for at tillade den at gå dybere ind i mørket.
Det er nåde, vi beder om.
Når man følger det ældgamle mønster og kompromitterer evangeliet for at gøre verden tilpas, samt tager det romerske mørke i hånden, er det sikkert, at Den Evangelikale Kirke ikke fortjener bedre end en streng indgriben fra Herrens hånd.
Dette er ikke tiden til at trække for store veksler på Guds nåde.
Snarere er det tiden til uopsætteligt at bede om den!
Herrens ære, evangeliet og løfterne står på spil!
Nu frydes vi over, at vi har en ypperstepræst for Guds hus, Herren Jesus Kristus!
”Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet. Herren selv har talt.” [39]
Gud Herren viste sin kærlighed til syndere i Kristi død, ”men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.” [40]
Hans kærlighed er blevt større og belyses derved, at Hans hellige kærlighed opretholdt Hans retfærdighed.
Det bibelske evangelium er, at synderne elskes i Jesus Kristus.
Apostelen Palus’ undervisning viser den nøjagtige betydning af evangeliet, ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” [41]
Guds formål var, at vi måtte blive gjort til Guds retfærdighed i Jesus Kristus.
Da Herren, som ikke kendte til synd, er blevet gjort til synd for os, så er vi, som ikke har nogen retfærdighed i os selv, gjort til Guds retfærdighed i Ham.
Den kærlighed, vi modtager fra Gud, og vor efterfølgende forsoning med Gud, er kun ved evangeliet om Jesus Kristus.
Vort store privilegium som troende er at være accepteret af Gud, som viser sin kærlighed og omsorg for os.
Men Gud kan ikke acceptere os undtagen i og igennem Jesus Kristus.
Han elsker sit folk på grund af sin enbårne Søn, ”til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn". [42]
Vi vil vogte os for at hvile i nogen som helst værdi i os selv som specielle personer.
Et utal er på den måde blevet bedraget og er gået tabt for evigheden med en løgn i deres højre hånd.
Herren gjorde sin Faders vilje særdeles klar, da Han sagde, ”Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« [43]
Hvor der er sand tro og kærlighed fra Herren, er der midt i det hele en glæde – ubeskrivelig og fuld af herlighed.
”Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen” [44]
----------------
Oversæt. Lis J.
----------------
Læs som pdf-fil her
-----------------------
Læs på engelsk her.
-----------------------
Læs mere om Rick Warren og Saddleback Church her.
-----------------------
Richard Bennett of “Berean Beacon” WebPage: www.bereanbeacon.org
Permission is given by the author to copy this article if it is done in its entirety without any changes.
Permission is also given post this article in its entirety on Internet WebPages.
Fodnoter:
20 Ephesians Chs 1 and 2, such phrases as “in Christ”, “in whom”, “in him”, “in the Beloved” are spoken of 18
times. This is the same in all of the letters of Paul the Apostle. Likewise the Apostle John consistently teaches that eternal life in Christ Jesus, e.g. “And this is the record, that God hath given to us eternal life, and this life is in his Son.” (I John 5:11) God’s love seen in salvation is always expressed as being in Christ.
21 I John 1:5
22 I Peter 1:16
23 Romans 2:4
24 Psalm 5:6
25 Psalm 26:5
26 Romans 1:18
27 Hebrews 12:28-29
28 For a very insightful perspective on the church growth movement, of which Warren is cited as a majorplayer at the moment, see http://www.crossroad.to/News/Church/Klenck.html
29 http://www.stmichaelcary.org/adulteduc.shtml 11/12/04
30 http://www.saddleback.com/flash/s_PDFs/ChicagoTribuneLivingwithpurpose42504.pdf%2011/13/04
31 http://www.pastors.com/RWMT/?ID=7110/22/04
32 See our article on The Mystic Plague on our WebPage: www.bereanbeacon.org
På dansk http://nyt-i-natten-mystik.blogspot.com/2006/12/mystikkens-plage_01.html
33 Acts 20:28
34 Exodus 20:7
35 Psalm 99:1
36 Psalm 103:19
37 Romans 1:18.
38 Luke.6: 43-49; Matthew 7:21-27.
39 Isaiah 1:18-20.
40 Romans 5:8
41 2. Corinthians 5:21
42 Ephesians 1:6
43 John 6:29
44 Romans 11:36
