Fra "Den Nye Dialog"
Nr. 109 - 2008.
Af Torben Kirkegaard.
(Som pdf-fil her)
Nyhedenskaben vokser i disse år. Flere tilslutter sig de gamle skikke og troen på fortidens nordiske guder. Vi ser nærmere på nyhedenskaben og især den nyhedenske gruppe Forn Sidr, der tror på Odin, Thor og alle de andre aser.
I det religiøse landskab i dag kan vi møde mange varianter af nyhedenskab. I England kan vi fx møde druider, der spiller harpe under gamle træer for at kommunikere med træånderne. I Norge kan vi se en shaman, der viser deltagerne på et udviklingskursus, hvordan de ved hjælp af trommemusik kan foretage sjælerejser og komme i kontakt med deres indre kræfter. I Californien kan vi møde en odindyrker, der indridser en såkaldt ”binderune” på træer for at forhindre, at de fældes for at give plads for en motorvej. Og i København kan vi se en gruppe kvinder på Gudindeakademiet blive undervist i at finde frem til deres indre gudinde. Altsammen viser nyhedenskabens mangfoldighed – en mangfoldighed, der også viser sig i Danmark.
En af de nyhedenske grupperinger, der er blevet meget synlig herhjemme, er de asatroende, herunder bl.a. Forn Sidr. Denne gruppe har på det seneste gjort sig bemærket ved at ville opstille en ny mindesten i Jelling.
En ny hedenskab
Kort sagt er nyhedenskab en moderne form for religiøsitet, som forsøger at genoplive de førkristne europæiske religioner som germansk, norrøn og keltisk religion. I forstavelsen ny- ligger der det, at der ikke er tale om hedenskab i ordets traditionelle betydning, men om en nytolkning. Nyhedningerne trækker på gamle hedenske traditioner, men forsøger samtidig at indpasse dem i et moderne hverdagsliv.
Begrebet nyhedenskab eller neopaganisme, som det også kaldes, har rod i udtryk, som oprindeligt har været anvendt som skældsord og nedsættende betegnelser. Ordet pagan kommer af det latinske paganus, som betyder landlig, og som i oldtiden blev brugt som en modsætning til det at være kristen. Det samme gør betegnelsen hethiing, som på dansk er afledt af ordet hede. Betegnelsen anvendtes i sin oprindelige betydning om beboere i uopdyrkede egne, som endnu ikke var blevet kristne. I dag anvender de fleste nyhedninger betegnelsen som en positiv betegnelse om sig selv[1].
Fællestræk
Mange af de nyhedenske grupper i Danmark har flere ting til fælles. De er i den forstand ikke unikke, men indgår i et bredere tros- og interessefællesskab. Det, de har til fælles, er bl.a. gudsbegrebet, natursynet, opfattelsen af magi, den individuelle tro og den kollektive kult.
Gudsbegrebet
Nyhedenskaben er karakteriseret ved, at den har et polyteistisk gudsbegreb, hvor der dyrkes mange forskellige guder side om side. Men de enkelte nyhedninger har ret til at sammenstykke deres eget verdensbillede, som de vil, da der ikke er faste dogmer. Det gør, at gudsbegrebet opfattes meget forskelligt blandt nyhedningerne. Det guddommelige kan fx opfattes som en upersonlig magt eller kraft, der har ligheder med det energetiske gudsbegreb inden for new age. Man kan også dyrke guderne og gudinderne som personificerede væsner med menneskelignende egenskaber og karaktertræk (antropomorfe). Ligeledes kan guderne ses som psykologiske arketyper eller symboler for centrale elementer i naturen eller menneskelivet.
Naturen
En central del i al nyhedenskab er det panteistiske syn på naturen, der opfattes som besjælet af guderne. Naturen anses for hellig, fordi den er gudernes bolig. Da mennesket også er tæt forbundet med naturen og guderne, udgør de samlet en harmonisk enhed. Opfattelsen af naturen som besjælet af det guddommelige gør, at der lægges vægt på naturbeskyttelse, økologi, dyrevelfærd og opgør med materialisme og kapitalisme. Naturens store betydning for nyhedenskaben ses også af, at mange af ritualerne ofte foregår ude i naturen. Det kan være på en mark eller i en skov eller på arkæologiske fundsteder med oldtidsminder som gravhøje, dysser og jættestuer.
Ritualerne følger også naturens cyklus, så de falder sammen med de fire årstider. Nyhedninger fejrer ofte de fire sol-højtider ved sommer- og vintersolhverv samt forårs- og efterårsjævndøgn. Hertil kommer himmelelementernes betydning. Fx begynder det hedenske døgn ved solnedgang, hvor kraften er stærkest.
Magi
Et andet vigtigt aspekt af nyhedenskaben er magiens rolle. Magi er et forsøg på at beherske verden. Den er grundlagt på den opfattelse, at der eksisterer skjulte (okkulte) kræfter og forbindelser i universet, som det er muligt at påvirke ved hjælp af viljens magt og særlige teknikker.
Nogle af de genstande, der bruges i udøvelsen af magi, er fx magiske amuletter, runer, tarotkort, krystaller, edsringe og røgelse. Også teknikkerne er meget forskellige. Det kan være alt lige fra urtemagi eller shamanistiske drømme- og trommerejser til spådomsteknikker ved hjælp af runer og visioner m.m.
Individuel tro og kollektiv kult
Det er generelt for nyhedenskaben, at der både er vægt på det individuelle og det kollektive. Der findes ingen faste dogmer, kanoniske skrifter eller autoriteter, som blander sig i den enkeltes tro. Den enkelte må i vid udstrækning selv bestemme, hvad han eller hun tror på, og hvordan guderne opfattes. Det er en individuel tro. Derimod er det anderledes i forbindelse med ceremonierne og ritualerne, hvor den enkelte er socialt forpligtet i forhold til fællesskabet. I dyrkelsen af årstidsritualer er man ikke blot fælles om selve ritualet, men ofte også fælles om de sociale aktiviteter efter ritualet, fx spisning og hygge. Ritualerne i nyhedenskaben er derfor væsentligt mere kollektive end troen.
--------------------------------------------
Nyhedenske hovedgrupper i Danmark
Inden for de seneste 10-20 år har nyhedenskaben holdt sit indtog i Danmark[2], og der findes flere forskellige former. I det følgende er nogle af hovedgrupperne nævnt.
Shamanisme
En shaman er i sin oprindelige form en person, som tager på en sjælerejse til åndeverdenen for at bringe hjælp og/eller kraft med tilbage til denne verden, til gavn for samfundet. Den moderne shamanisme anvendes i en dansk sammenhæng bl.a. inden for alternativ behandling. Her trækker den ofte lige så meget på new age som på egentlig nyhedenskab. Shamanismen anvendes også i mange tilfælde som et del-element i den øvrige nyhedenskabs religiøse praksis. Det kan fx være i forbindelse med forudsigelser i heksetroen eller asatroen. Som selvstændig religiøs tradition findes moderne former for shamanisme flere steder i Danmark. Fx tilbydes der kurser i shamanisme på Scandinavian Center for Shamanic Studies i København og på Foundation for Shamanic Studies Danmark i Fredericia.
Druidisme
I Danmark er der relativt få druider. Dem vi har i Danmark adskiller sig fra flertallet af nyhedninge, da der ofte er tale om former for ”logebroderskaber”. Druiderne henter deres inspiration fra den keltiske religion, hvis præster blev kaldt druider. Det er hovedsagligt disse præsters ry for at være vismænd og deres etik, som er et væsentligt element i druidismen, mere end det er de keltiske ritualer og ceremonier. I Danmark findes Den Forenede Gamle Druideorden (FGDO) og Den Indoeuropæiske Keltiske Druideorden - Order Terra. Den nyhedenske druidisme, som kendes fra fx England og USA, hvor druidegrupper dyrker naturens årstider og himmellegemerne, findes ikke i Danmark.
Gudindetro
Troen på den indre gudinde, der er blevet særligt udbredt inden for de sidste 10-20 år, centrerer sig om at befri kvindens iboende guddommelige kræfter. Det er en retning inden for nyhedenskaben, der i dag har etableret sig med egne centre og aktiviteter. Bl.a. udbyder Gudindeakademiet i København kurser på Kreta, hvor kvinder kan komme i kontakt med deres indre gudinde og genskabe den iboende feminine guddommelighed. På samme måde henter Gudindeskolen, også i København, inspiration fra oldtidens gudinder til at lære kvinder at realisere deres iboende potentialer som en hjælp i job og karriere[3].
--------------------------------------------
Forn Sidrs forhistorie
Den moderne tro på de oldnordiske guder og gudinder er relativt ny, hvis vi fx ser på Forn Sidr. Men hvis vi retter blikket lidt længere tilbage, kan vi se, hvordan de gamle guder træder mere og mere frem fra fortidens dunkle kroge.
De nordiske guder fik deres første renæssance i 1800-tallet, da den danske kulturarv blev bragt til live igen af de romantiske digtere og forfattere, især Adam Oehlenschläger (1779-1850) og N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Deres formål var at skabe en forbindelse mellem den nordiske mytologi og kristendommen for derigennem at opnå en dansk national selvbevidsthed med stolthed over ”fortidens kæmper”. På denne tid var der ingen ansatser til en ”nyhedensk” kult.
Men i den nordiske mytologis anden renæssance i 1900-tallet var der ansatser til en hedningekult, der havde forbindelse med eller lå i forlængelse af nazismen og fascismen. Derfor forsvandt den hurtigt efter 2. Verdenskrig. Forbindelsen mellem nazismen og nordisk mytologi blev skabt af østrigske nationalister i 1930'erne, som ønskede at fremhæve den hvide, vestlige, ariske menneskerace. De forestillede sig, at den oprindelige, stolte arisk-germanske religion var blevet fortrængt af kristendommen, der var jødisk og efter deres opfattelse derfor mindreværdig[4].
Vi skal hen mod slutningen af 1980'erne, før der opstod en mere og mere organiseret asatro i Danmark. Den første asatro-gruppe, Odins Hird, opstod på Amager i 1986. Den blev efterfulgt af Heimdals Sønner og Døtre i 1988. Heimdals Sønner og Døtre var den første gruppe som holdt offentlige blót (dvs. offer-ceremonier) i Danmark. Begge grupper eksisterer stadig, men er i dag ikke så synlige inden for det asatroende miljø. I 1993 blev Asatrú-samfundet dannet i et forsøg på at skabe en landsdækkende asatroforening i Danmark, men det var ikke før i 1997 med dannelsen af foreningen Forn Sidr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, at man nåede til enighed om et sådant fællesskab. Sidenhen er der kommet et nyt landsdækkende asatro-fællesskab til – i 2003, plus en lang række selvstændige blót-grupper.
Forn Sidr i dag
Navnet Forn Sidr betyder den gamle sæd eller skik og hentyder til den oldnordiske mytologi og gudsdyrkelse i modsætning til den nye skik, kristendommen
I december 1999 ansøgte Forn Sidr Kirkeministeriet om officiel godkendelse som trossamfund i Danmark, og den lykkedes det dem efter en lang række afslag at få i 2003.
Genoplivelsen af den gamle religion betyder, at troen på såvel de gamle guder – Odin, Thor, Loke, Freja osv. – som alfer og naturånder er helt central i dyrkelsen. Mange tilhængere hævder, at de gamle guder aldrig har været helt væk, men blot overlevet i folkedybet. Fx påpeger Bent Dahlin fra Forn Sidr, at vores ugedage stadig har navne efter de gamle guder. Julen kaldes jul og ikke Krist-messe, som egentlig er den kristne betegnelse for højtiden. I Norge var der indtil i slutningen af 1800-tallet et forbud mod majstænger, hvilket han ligeledes ser som et tegn på hedenskabets tilstedeværelse, da der ellers ikke var brug for et forbud.
I Forn Sidr er der derfor en tilbøjelighed til at vægte den ubrudte tradition. Men langt de fleste tilhængere af Forn Sidr anerkender, at kilderne til den oldnordiske religion er meget sparsomme, og at de derfor ikke uden videre kan genoplive den, som den var, selv om den måske nok har været til stede i et eller andet omfang. De fleste ser derfor deres religion som en nutidig gentolkning af de sparsomme kilder man har til rådighed, og det gør, at de ser deres religion som et moderne produkt, der har udgangspunkt i fortiden.
Hvordan man tror på guderne, og hvordan man fortolker dem, er op til det enkelte medlem. Det betyder, at Forn Sidr rummer mange forskellige holdninger og tager udgangspunkt i, at der er forskellige udlægninger af den gamle skik.
Forn Sidrs ”ikke-autoriserede” trosbekendelse:
Jeg tror på alle
Aser og Vaner
og alt, hvad der opstod
af Ymers krop.
At sjæl blev mig skænket
af sønner af Bor,
og liv sig rejser
af Ragnarok.
Min skæbne skyldes
de spindende Norner,
selv må jeg styre
som skæbnen, jeg ta'r,
tage modgang,
tåle medgang.
Som skæbnen jeg møder,
mit minde blir sat.
Gudernes ansigt
ingen kender,
vi laver et billed,
som ligner os selv.
Vi ser det samme,
men ser forskelligt.
Ingen kan sige,
hvis syn er sandest.
Det eneste krav, der stilles til et medlem af Forn Sidr vedrørende trosgrundlaget er, at man ikke har nazistiske og fascistiske tilbøjeligheder. Forn Sidr kæmper nemlig fortsat, ligesom den øvrige asatro, for at adskille sig fra dem, der ser en god sammenhæng mellem asatro og en nationalistisk, racistisk ideologi.
Forn Sidr holder officielt blót (som er navnet på deres gudsdyrkelse) for alle sine medlemmer fire-fem gange om året. Det drejer sig om de fire solhøjtidsblót: forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn og vintersolhverv samt et blót ved altinget (Altinget er den højeste besluttende myndighed, der består af alle de medlemmer, som er mødt frem).
Et blót kan foregå på den måde, at folk stiller sig i rundkreds, hvorefter goden[5] (ceremonilederen) forklarer, hvad der skal ske. Goden står i nord, hjælpegoden som regel i øst, og hvis blótet er rettet mod en bestemt person, der f.eks. skal ud på en lang rejse, står vedkommende som regel i syd. Derefter går goden rundt bagved folk og skaber således en cirkel, som ikke må brydes under blotet. Blótpladsen indvies ved, at goden går rundt om cirklen og påkalder Odin i øst, Loke i syd, Ægir i vest og Thor i nord. Herefter sendes et horn rundt i cirklen. Den, der modtager hornet, har nu mulighed for stille eller højt at sige, hvad han eller hun ønsker. Det kan fx være et ønske for en, der skal ud at rejse, eller det kan være at mindes en afdød. Når man har drukket af hornet, sendes det videre (med Solen) til den næste i cirklen. Når det er kommet cirklen rundt, tømmes det sidste fra hornet ud på jorden til vætterne (naturånderne). Herefter er der mulighed for at få indviet fx knive, sværd eller edsringe eller aflægge løfter. Talestaven går til sidst på omgang, hvor den enkelte kan få ordet. Blótet afsluttes ved, at goden ophæver cirklen, hvorefter der rundes af med et fællesmåltid[6].
Blótene afholdes som regel på gamle helligsteder – fx ved gravhøje, stendysser eller ved gamle træer – fordi man anser disse steder for særligt kraftfyldte.
I dag har Forn Sidr godt 500 medlemmer, hvilket er en fordobling af medlemstallet siden 2003. Asatroen er den hurtigstvoksende religion i dagens Danmark.
Hvorfor lige Forn Sidr?
Men hvorfor finder folk så vej til asatroen, og hvad er det, de finder hos Forn Sidr? Dette vanskelige spørgsmål kan vi prøve at give et svar på. Det ser ud til, at asatroen især appellerer til unge mænd[7], der kan lide de gamle vikingedyder som styrke, kamp og ære i lige så høj grad som mjød og naturlivet. Men det er næppe hele sandheden om, hvorfor mange søger til Forn Sidr. Det er meget tænkeligt, at den store søgning til asatroen og Forn Sidr også kan ses som udtryk for en længsel efter verdens ”genfortrylning”. Før den moderne kultur opstod, oplevede mennesket verden og naturen som et fortryllet og forunderligt sted fyldt med overraskende hændelser, overnaturlige væsner og en besjæling i alting – sten, planter, dyr og mennesker. Naturen var levende og fyldt med det overnaturlige.
Ifølge sociologen Max Weber betød den moderne kultur og videnskabens fremkomst, at verden blev "af-fortryllet". Hvad der før havde været forunderligt og overraskende, blev til videnskabeligt forudsigelig årsag-virkning og naturen til molekyler, atomer og matematiske formler. Det mystiske blev fordrevet, og magien forsvandt. Men mennesket længes efter den forsvundne magi. Derfor kan aser, alfer og elverfolk være med til at genoplive den natur, videnskaben har fortrængt. Og derfor oplever Forn Sidr måske en stor tilstrømning.
Forn Sidr og ”den nye skik”
Der er gode ting at sige om Forn Sidr såsom friluftslivet, mjøden og visse af de gamle dyder, som ære og mod på livet. Men er Forn Sidr egentlig godt og sundt for mennesker?
En af de mere påfaldende ting ved Forn Sidr er, at de ikke har nogen endelig sandhed om, hvad der er sandt eller falsk, godt eller ondt. Det, der er vigtigt for alle medlemmer i Forn Sidr, er blot, at udgangspunktet er i den oldnordiske mytologi, og at det, som de henter derfra, ”virker” for dem. Men at noget virker, betyder ikke altid, at det er godt. I kristendommen derimod findes sandheden i personen Jesus, og der er dermed en afgørende forskel på sandt og falsk, godt og ondt.
I Forn Sidr missioneres der officielt ikke, da det ses som respektløst over for den enkeltes ret til selv at finde sit religiøse ståsted. Men Forn Sidr fortæller gerne andre om sin religion ved forskellige lejligheder, hvilket også er mission – omend mindre synlig. Kristendommen vedkender sig derimod sin mission samt, at det enkelte menneske har ret til at vælge, hvad det vil tro.
Ifølge Vølvens Spådom ender verden i Ragnarok. Både mennesker og guder går under i dette kaos. Af ruinerne af den gamle verden fremstår en ny verden. Fokus er derfor især på dette liv, hvor skæbnen råder. Målet er at opnå mest mulig lykke, så længe tid er. I kristendommen ses der derimod frem til frelsen for enden af Guds fremadskridende frelsesplan. I kristendommen ligger Gud ikke under for skæbnen. Kristus er den absolutte og evige frelser, der giver den enkelte frihed til afgørende valg, og hvor det ikke kun handler om lykke her og nu, og om religionen ”virker”.
---------------
Noter:
[1] Se fx I lysets tjeneste af René Dybdal Pedersen, side 122.
[2] Selv om der dog tidligere har været personer der har været nyhedninge.
[3] Se fx I lysets tjeneste af René Dybdal Pedersen, side 127
[4] Se http://www.dr.dk/Tro/Temaer/Himlen+over+Danmark+-+Aser/20061128143949.htm
[5] Der findes også kvindelige ceremoniledere i Forn Sidr. En sådan kaldes en gydje.
[6] Se http://www.fornsidr.dk/dk/62#b2007_1 og http://www.ikon-danmark.dk/blad/ikon28/hedninger.html
[7] Der er dog også kvinder i Forn Sidr, men flertallet er mænd.
